Pilotstrejke i Cimber kan ramme SAS-flyvninger om få uger

Cimber kan ikke blive enige med sine piloter om en ny overenskomst, og ender det i en strejke, kan det involvere SAS, idet Cimber i forbindelse med SAS' salg af selskabet til irske CitiJet 31. januar indgik en seksårig aftale med SAS om at operere 22 fly med besætninger.

Arkivfoto. Cimber kan ikke blive enige med sine piloter om en ny overenskomst, og ender det i en strejke, kan det involvere SAS, idet Cimber i forbindelse med SAS' salg af selskabet til irske CitiJet 31. januar indgik en seksårig aftale med SAS om at operere 22 fly med besætninger. Fold sammen
Læs mere

Det skriver branchemediet Check-In.

I sidste uge sendte Flyvebranchens Personale Union (FPU) på vegne af Cimber-piloterne første konfliktvarsel, hvilket betyder, at en pilotstrejke blandt de omkring 110 piloter, der er organiseret i FPU, kan blive en realitet om få uger.

Piloterne bemander 11 Bombardier CRJ900-fly, som Cimber opererer for SAS fra basen i Københavns Lufthavn. De fly benyttes primært på regionale ruter fra København til Norden, Baltikum og Nordeuropa.

»De kommende uger vil vise, om SAS-leverandøren skal igennem en pilotstrejke, eller om forhandlingerne kan afsluttes mellem de to parter eller som sidste udvej i Forligsinstitutionen,« skriver Check-In.