Pi(h)l nedad i Aarsleff-regnskab

Mens MT Højgaard fastholder forventningerne til årets resultat, må konkurrenten Per Aarsleff nedjustere på grund af tab på Pihl & Søns kollaps. Hele entreprenørbranchen er under pres.

Entreprenørbranchen er fortsat under pres, og Dansk Byggeri peger på, at selv om der kan spores fremgang i samfundsøkonomien, er der faldgruber for entreprenørbranchen. Foto: Camilla Rønde
Læs mere
Fold sammen
Selv om de økonomiske konjunkturer ikke lige er med entreprenørselskaberne for tiden, kunne to af de store i går lægge halvårsregnskaber på bordet, der ikke indeholdt de helt store bomber. Det ændrer dog ikke ved, at de sukker efter samfundsøkonomisk vækst.

MT Højgaard fastholder forventningerne om »et lille positivt resultat før skat« på baggrund af en omsætning, der ventes at falde fra sidste års 9,7 milliarder kroner til cirka syv milliarder kroner i år. Per Aarsleff venter nu et resultat før skat på 180 millioner kroner, hvilket er en nedjustering i forhold til den tidligere udmelding, der lød på 200 millioner kroner.

Per Aarslefs nedjustering skyldes blandt andet Pihl & Søns konkurs, der blev en realitet tidligere på ugen. Aarsleff har nemlig 30 millioner kroner i klemme på den konto, og det viser sig altså nu på forventningerne. Det sker dog i en periode, hvor Aarsleff oplever kvartalsfremgang på både top- og bundlinje, det til henholdsvis 1.844 og 37 millioner kroner, og det er med til at dæmpe konsekvenserne af Pihl & Søns kollaps.

Som helhed har entreprenørbranchen været presset i kriseårene, der begyndte med den finansielle nedsmeltning i USA i 2008. En Berlingske-brancheanalyse, der blev offentliggjort i juni, viser, at afkastningsgraden for den samlede entreprenørbranche er hamret ned, så den i 2012 lå på noget nær nul. To år før lå den på tre procent.

Reddet af offentlige investeringer

Det private boligbyggeri er efterhånden kommet så langt ned, at det ifølge Boligøkonomisk Videnscenter er på niveau med det, der eksisterede under Anden Verdenskrig. Det er en klokkeklar effekt af krisen og det byggeboom, der eksisterede, før krisen satte ind. Det, der har reddet entreprenørerne, er de fremrykkede offentlige investeringer i eksempelvis offentlig vej- og sygehusbyggeri.

Problemet er dog, at den benhårde konkurrence har gjort det svært for entreprenørerne at tjene nok på de projekter, de har vundet. Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen, peger i den forbindelse på, at entreprenørerne bliver nødt til sætte foden ned og sige stop, hvis »risikoen er for stor og priserne for lave«.

»Der har været den tendens i branchen, at man bare har skullet tage alle de dårlige projekter, fordi man syntes, at man var nødt til at få noget arbejde ind i virksomheden og ikke har tænkt så meget over at være lønsomme. Og derfor har de været nemmere at presse fra bygherrernes side,« siger han til Berlingske.

Nu begynder økonomerne så at spå beskeden fremgang for samfundsøkonomien. Det er grundlæggende godt nyt, men der er faldgruber, advarer Dansk Byggeris direktør.

»Et af de værste scenarier er, at det viser sig, at det er et falsk daggry, man har haft i økonomien. Hvis krisen kommer tilbage, kan folk miste troen på fremtiden og dermed holde op med at investere. Det vil ramme de virksomheder, der ikke har styr på deres risici,« siger han.

Benhård risikostyring er en af ting, der er på tapetet blandt entreprenørselskaberne lige nu, og flere aktører – deriblandt bestyrelsen i det nu hedengangne Pihl & Søn – peger da også på, at det var det, der gik helt galt i Pihl & Søn. Tabsgivende projekter blev ikke identificeret hurtigt nok, og da det skete, var det for sent.

Ekstraregninger til alle parter

I Boligøkonomisk Videnscenter, der er etableret af Realdania, minder sekretariatschef Curt Liliegreen om, hvor hurtigt tabene kan akkumuleres, når der først går noget galt i et byggeri. Han nævner byggerier som DR Byen i Ørestad, Fisketorvet på Vesterbro i København og den første fase af hovedstadens Metro som eksempler. Og så minder han i den forbindelse om, at det ikke bare er bygherrerne, der får ekstraregninger, når et byggeri løber løbsk; det er også entreprenørerne.

Og der er i hans optik endnu en årsag til, at det lige nu er bydende nødvendigt for entreprenørerne at have øjnene rettet mod risiko – årsagen kalder han »prissaksen«.

»Der, hvor det normalt går galt for de her helt store virksomheder, er, når konjunkturen går opad. De kan blive fanget i en såkaldt prissaks, der skyldes, at de arbejder med mangeårige kontrakter, hvor man ender med ikke at få omkostningsdækning.

»Prisen over for bygherren er fast, men samtidig presser underentreprenøren sin pris op. Derfor kan det ende med, at entreprenørerne får dårlige resultater, når det går fremad,« siger han.

Og det er i Curt Liliegreens optik en farlig situation – specielt når man som entreprenør netop har været igennem nogle år med smalhals, hvor profitten er blevet banket i bund af konkurrencen.