Philips går fra elkedler til velfærdsteknologi

Den verdensomspændende hollandske koncern med de store traditioner er i gang med at genopfinde sig selv for at overleve. Væk med TV og brødristere. Den nye målgruppe er hospitaler og den voksende gruppe af ældre, der har behov for nye sundhedsløsninger.

Philips gjorde i sidste uge status ved et stort anlagt arrangement i Eindhoven i Holland, hvor Philips er grundlagt, og hvor der blev orienteret indgående om alle de nye tiltag inden for healthcare, som skal erstatte koncernens traditionelle forbrugerelektronik. Foto: Philips Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kig dig omkring i dit køkken. Der er en vis sandsynlighed for, at du finder en brødrister, en håndmikser eller en elkedel fra Philips. Og er du lidt ældre, har du måske også et fjernsyn og en DVD-afspiller med Philips’ bølgeformede stjernelogo i dit hjem.

Men forbrugerelektronikken bliver ikke længere produceret i Holland. Og de fjernsyn og musikanlæg, der markedsføres under Philips navn, er for længst overtaget af producenter, der har købt rettighederne til at bruge Philips velkendte varemærke.

I dag vil den traditionsrige hollandske koncern med over 100.000 medarbejdere verden over hellere være kendt for noget helt andet: Healthcare. På dansk sundhedspleje eller måske mere korrekt: Velfærdsteknologi.

Det vil blandt andet sige CR-scannere, der opdager en tumor. Eller lysterapi, der mildner effekten af psoriasisangreb. Det kan også være elektroder, du flytter rundt på kroppen, så de reducerer smerter i muskler og led. Du bruger dem i kombination med en app, der gør det muligt at styre behandlingen og samle data om dens effekt, der automatisk videresendes til din læge.

Med andre ord. Philips gennemgår i disse år en omfattende transformation. En transformation, som er nødvendig, fordi de produktområder, som Philips har levet af historisk og er kendt for, nu kan produceres bedre og billigere af konkurrenter i Fjernøsten.

Det er en farlig, men helt nødvendig vej, Philips har betrådt. For uden at fokusere havde Philips ikke eksisteret i dag.

Koncernen er med rette stolt af sin 115-årige historie. Af arven fra grundlæggerne Gerard og Anton Philips, der udviklede og markedsførte glødepæren, så samfundets elektrificering blev mulig. Og af deres efterkommerne, der opfaldt kassettebåndoptageren, de genopladelige batterier, CDen og shaveren. Men man kan ikke leve af fortidens bedrifter.

I sidste uge gjorde Philips status. Hvor langt er koncernen på sin egen rejse?

Det skete ved en stort anlagt event, Philips Innovations Expirience, i koncernens konferencecenter i Eindhoven, hvor Philips er grundlagt.

Transformationen er igangsat af Frank Van Houten, koncernchef i Philips siden 2011. Han har med hård hånd frasorteret forretningsområder, der ikke var profitable og sat nye ledere ind på de forretningsområder, han ser som fremtiden: Velfærdsteknologi og belysning.

I processen er hovedkontoret flyttet til Amsterdam, og tusinder er blevet fyret. Innovationen er blevet målrettet især velfærdsteknologi. Her er fortjenesten større, hvis man forstår at udvikle de rette produkter til den voksende befolkning af ældre i Europa og Asien, som er villige til at betale for livskvalitet.

Strategien ser ud til at virke. Efter en række år med underskud kom Philips-koncernen i 2013 ud med driftsoverskud på 2,1 milliarder eruo målt på en omsætning på 23 milliarder euro. Det giver en overskudsgrad på ti og vidner om, at i hvert fald første del af transformationen er forløbet godt.

I Eindhoven forklarede Van Houten også, hvorfor Philips nu opdeler koncernen i to forretningsenheder, en for healthcare og de tilbageværende forbrugerprodukter. Og en for belysning, som er Philips’ gamle kerneområde, hvor konkurrencen er benhård og indtjeningen noget lavere end i healthcare.

Det handler om fokus og atter fokus.

Belysningsdelen skal således være en selvstændig juridisk enhed, så den også kan tilføres kapital separat. Blandt andet til finansiering af store belysningsprojekter for kunderne. Det kan for eksempel være en by, der opsætter LED-belysning i gaderne og finansierer investeringen ved at lade provenuet af elbesparelsen tilgå leverandøren. Men den trafik kan dræne Philips for likviditet. Derfor skal der mere kapital til udefra.

Spørger man Frans Van Houten selv, er han naturligvis optimist på Philips’ vegne. Han mener Philips er blevet innovativ igen. Som eksempel nævner han koncernens løsning til behandling af prostata, som rammer en ud af seks mænd.

I dag skal vævsprøverne diagnosticeres i et mikroskop. Diagnosen er svær, og patienterne bliver ofte overbehandlet. Det er Philips i gang med at forandre med en teknologi, der gør det muligt for lægerne at indscanne vævsprøverne og dele de mange data om dem med andre læger for at sikre den bedste behandling.

Aktiemarkedet er mere skeptisk. Analytikerne stiller spørgsmål ved, om Philips i det lange løb har innovationsevnen til at matche konkurrenter som tyske Siemens og amerikanske Generel Electric.

»Jeg er i tvivl om, hvorvidt Philips på længere sigt kan begå sig på healthcare-området,« påpeger Stephen Simpson, analytiker fra Investopedia, der følger Philips-aktien.

Han har noteret sig, at konkurrenterne er foran Philips på røntgenområdet, som er meget afgørende inden for healthcare.

Men hos Philips er man fortrøstningsfuld.

Historisk tabte Philips i 1970erne og 1980erne standardkampen om videomarkedet, og koncernen reagerede for sent, da forbrugerne overgik til at høre musik og se TV online. Man var også længe om at opdage mulighederne på de oversøiske markeder.

I dag har Franz van Houten fået fokuseret koncernens omfattende produktsortiment, og produktudviklingen sker hurtigere. Samtidig er den mere behovsdrevet.

Eksempelvis har Philips netop lanceret en særlig luftrenser på det kinesiske marked. Den opsuger og renser luften indendørs og er tænkt til brug i de kinesiske storbyer, hvor luftforureningen er massiv. Flere end 500 millioner kinesere er i målgruppen for produktet.

Van Houtens vision for Philips er, at koncernen i 2025 skal have været i stand til at gøre tre milliarder menneskers tilværelse lettere. Visionen lyder luftig, men retningen er klar nok. Philips har som andre store traditionsrige industrivirksomheder indset, at virksomheden skal bevæge sig fra produkter mod løsninger.

På sundhedsområdet taler koncernen om en »Philips-platform«. Det vækker minder om 80ernes tabte standardkrig på videoområdet.

Men forskellen er, at Philips i dag i højere grad bekender sig til åben innovation, hvor nye produkter og løsninger udvikles sammen med kunder, leverandører og sågar i et vist omfang med konkurrenter.

Det skal sikre, at den kæmpestore hollandske koncern med de stolte traditioner ikke igen bliver overhalet af innovative asiater og amerikanere, der udvikler hurtigere på koncernens kerneområder.