Peter Hummelgaard ville forhindre milliardær i at gemme sig bag »flotte biler«. Nu er han pludselig blevet i tvivl

Politikerne skal fredag drøfte, om miljøkatastrofen fra Nordic Waste skal føre til ny lovgivning. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere angrebet milliardær Torben Østergaard-Nielsen og varslet nye regler. Nu kan han dog ikke garantere noget, fordi han ikke har »overblik nok« over sagen.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) var yderst klar i mælet, da han i fredags stillede op til pressemøde om Nordic Waste-sagen.

Her fortalte han, at der var »juridiske muligheder« for at stille milliardær Torben Østergaard-Nielsen til ansvar for miljøkatastrofen, og at regeringen nu ville afsøge dem alle.