Per satser alt på forskning i hajblod og hjernesygdomme: Jeg kan ende som hjemløs

Per Thim lever et liv i ekstrem sparsommelighed og bruger hver en krone, han får på kontoen, på en lille flok hajer, som holder til i et kælderlokale på Østerbro. Hans erklærede mission er at bevise, at blod fra hajer kan blive en effektiv behandling mod demenssygdomme. Det er et meget ambitiøst projekt, siger professor.

Hajer
43-årige Per Thim har satset hele sin privatøkonomi på, at antistoffer fra hajer kan være nøglen til at bekæmpe hjernesygdomme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Det er ikke dyre restaurantbesøg og luksusferier i udlandet, der måned efter måned dræner Per Thims bankkonto til et niveau, hvor den 43-årige iværksætter i en periode måtte leve af hestefoder.

Årsagen til Per Thims store lommesmerter skal findes i et kælderrum på Østerbro, hvor tre hajtanke med beboere som Måffe, Møffe, Sneaky, Lola, Obelix og Mr. H. er hovedpersoner i et sats på et forskningsgennembrud, der ligner en næsten umulig mission:

Den danske iværksætter vil bevise, at hajblod er nøglen til at finde en kur mod komplicerede sygdomme i et forskningsområde, hvor store medicinalgiganter i årtier har fejlet.

Per Thims helt grundlæggende tese er, at modificeret hajblod muligvis kan stoppe de mekanismer, der er årsag til hjernelidelser som Parkinsons og Alzheimers sygdom.

»Hajens antistoffer er så tæt på de menneskelige, at vores kroppe ikke vil opfatte det som noget fremmed, men antistoffer fra hajer har en særlig struktur, som jeg tror, at vi kan bruge i behandling af sygdomme i mennesker,« siger Per Thim.

Den sydvestjyske iværksætter har arbejdet med hajprojektet i over fem år og har undervejs modtaget mindre bidrag og støtte fra både private og virksomheder, men han driver helt grundlæggende sin satsning på hajer for egen regning fra basen i Universitetsparken på Østerbro.

»Vi søger en masse fondsmidler og er på udkig efter investorer, men projektet har indtil videre primært været drevet af, at jeg har smidt alt, hvad jeg ejer, ind i det. Alt, hvad jeg tjener, bliver lagt i det her projekt,« siger Per Thim.

Hvad er din største bekymring ved at satse hele din privatøkonomi på forskning i hajer?

»I værste fald kan jeg ende som hjemløs på gaden uden en krone på lommen. Det kan være den ultimative konsekvens. Men jeg tror måske hellere, at jeg vil ende som hjemløs og så kunne sige, at jeg prøvede at lave forskning, der havde potentiale til at redde menneskeliv, i stedet for at sidde derhjemme og gøre det hele op i penge. Lyder det mærkeligt?« spørger Per Thim.

Den 43-årige opfinder og holdet bag hajprojektet samarbejder med en række udenlandske universiteter og er i flere år blevet rådgivet af blandt andre Poul Hyttel, der er professor i anatomi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Det handler om at finde en behandling til meget alvorlige demenssygdomme, som i øjeblikket ikke kan behandles. Derfor kan man sige, at alle mulige gode ideer til at angribe de sygdomme fra en ny vinkel kan bifaldes. Jeg vil samtidig sige, at det er et meget ambitiøst projekt, da der er flere forskellige udfordringer, der skal løses, for at projektet kan lykkes,« siger Poul Hyttel.

Her peger professoren særligt på to udfordringer: Først og fremmest skal hajantistofferne slippe igennem menneskets blod-hjerne-barriere. Dernæst skal antistofferne opsamle og fjerne nogle af de proteinophobninger, der opstår i hjernen, når den er ramt af en neurodegenerativ sygdom.

Per Thims erklærede mål er at løse begge problemstillinger.

Den store barriere ved behandling af hjernesygdomme er, at mere end 95 procent af alle lægemidler fejler, fordi hjernen bliver beskyttet af en meget effektiv forsvarsmur kaldet blod-hjerne-barrieren, der holder alle fremmede stoffer ude.

Det er dog allerede blevet bevist, at hajens antistoffer er i stand til at slippe forbi hjernens standhaftige beskytter.

Hajantistoffer har samtidig den helt særlige egenskab, at de kan kobles sammen med andre antistoffer.

Poul Hyttel, professor i anatomi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

»Det handler om at finde en behandling til meget alvorlige demenssygdomme, som i øjeblikket ikke kan behandles. Derfor kan man sige, at alle mulige gode ideer til at angribe de sygdomme fra en ny vinkel kan bifaldes.«


Herhjemme samarbejder både Novo Nordisk og Lundbeck med det britisk-amerikanske biotekselskab Ossianix, der netop satser på den teknologi og med succes har testet den på mus.

»I princippet er det jo rigtig godt, hvis vi er flere mennesker, der uafhængigt af hinanden kan bevise, at det virker,« siger Per Thim.

For den danske forsker er næste led i den komplicerede mission at påvise, at modificeret hajblod i sig selv kan have en helbredende effekt på hjernesygdomme.

Og her kommer den danske iværksætter straks til at stå mere alene, da der i dag ikke findes studier, som underbygger, at hajblod i sig selv kan stoppe en demenssygdom som eksempelvis Alzheimers. Det er dog bevist, at hajantistoffer kan have en positiv effekt på flere forskellige sygdomme.

Med Alzheimers sygdom er det stadig sådan, at der er tale om en gåde, som fortsat er uløst. Når man ikke forstår sygdommen til bunds, kan det derfor være yderst vanskeligt at finde en effektiv kur.

»Der er flere forskellige hypoteser om, hvad der grundlæggende går galt, når hjernen rammes af demens. To af de fremsatte hypoteser går ud på, at nervecellernes funktion forstyrres af proteinophobninger i hjernen, men vi ved nu, at der i de ramte nerveceller udspiller sig en lang række andre ændringer. Alt i alt må vi erkende, at vi stadig ikke kender den primære årsag til demens,« siger Poul Hyttel.

Det er mere end 100 år siden, at den tyske læge og neurolog Alois Alzheimer første gang beskrev en unormal ophobning af proteinet beta-amyloid i hjernen på en afdød kvinde. Proteinet samler sig i hjernen som såkaldt »neuritisk plak«, hvilket er et kendetegn ved den mest hyppige form for demens, Alzheimers sygdom.

Flere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem reduktion af proteinet og bedring hos patienter, men det endegyldige bevis for, at beta-amyloid er den eneste skurk i den komplicerede Alzheimers-gåde, mangler stadig.

For Poul Hyttel er det hævet over enhver tvivl, at Per Thim har stillet sig selv en meget kompliceret opgave, men han er fuld af beundring for, at biotek-iværksætteren har kastet sig ind i projektet med hud og hår.

»Han er meget, meget dedikeret. Det er en grad af dedikation, som mange andre projekter kunne have gavn af. Det er nok den eneste måde at komme frem på som entreprenør – ved at have det drive, som han har,« siger Poul Hyttel.

Et lille kig i statistikkerne viser, at Alzheimers i årevis har trodset de fremmeste forskeres forsøg på at få skovlen under den frygtede demenssygdom.

Et amerikansk studie har tidligere vist, at lægemiddelkandidater mod Alzheimers har en af de største fejlrater sammenlignet med midler mod andre sygdomme. I studiet fandt forskerne frem til, at risikoen for, at en kandidat til behandling af Alzheimers sygdom ender i fiasko, ligger på 99,6 procent.

I Danmark lever op mod 89.000 mennesker med en demenssygdom – heraf er omkring halvdelen ramt af Alzheimers.