Pepsi slår forventningerne i andet kvartal

FILE PHOTO: Pepsi products are displayed in a supermarket in New York City, U.S. February 15, 2017. REUTERS/Brendan McDermid/File Photo GLOBAL BUSINESS WEEK AHEAD SEARCH GLOBAL BUSINESS 10 JULY FOR ALL IMAGES Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan McDermid

Den store læskedrik og fødevarekoncern Pepsico kom bedre ud af andet kvartal end forventet af analytikerne. Det var resultatet af højere priser og omkostningsreduktioner. Det skriver Bloomberg News.

Ifølge Bloomberg blev resultatet per aktie, Core EPS, på 1,50 dollar i andet kvartal, en pæn spids over de ventede 1,40 dollar. Samtidig fastholder Pepsico sine forventninger til hele året.

Pepsico, der laver alt fra humus til chips til sodavand, havde held med at øge priserne på sine produkter i kvartalet og kunne derfor notere sig fremgang, selv om volumen i salget var flad.

I dollar steg omsætning i Pepsico med 2 pct. til 15,7 mia. dollar i andet kvartal, en spids højere end de ventede 15,6 mia. dollar estimeret i markedet ifølge Bloomberg.

Aktierne i Pepsico stiger i formarkedet med 1,5 procent.