2015 tegner foreløbig til at gå over i pensionsverdenens historie som et år, der gjorde meget ondt på nogen, mens det var meget indbringende for andre. Sjældent er der set så store forskelle mellem de afkast, som de mest brugte pensionsprodukter har givet. De rækker fra under én procent i det hårdest ramte selskab, AP Pension, til op mod syv procent i afkast til det selskab, der har ramt mest plet, Topdanmark.

Især valget af aktiemarkeder har været helt afgørende i år, viser en analyse af tallene fra blandt andre pensionsanalytikerne Jørgen Svendsen, AFPR Forsikringsmægler, og Jannik Achdam Schütz Andersen, AON. Jørgen Svendsen har sammenlignet de mest solgte pensionstyper i pensionsselskaberne og har desuden analyseret tallene tilbage til 2008 i lyset af, at det langsigtede afkast er det vigtigste for fremtidens pensionister.

TV: Overblik: Disse to pensionsselskaber har størst afkast

Han kommer frem til, at AP Pensions samlede resultat for en længere periode tynges af et dårligt afkast i 2008 foruden det lave afkast i år.

»Det betyder, at AP Pension siden 2008 har fået 100 kroner til at blive til kun 135 kroner, mens PFAs kunder har fået 175 kroner ud af det,« siger Jørgen Svendsen.

Et dyk ned i de aktier, som selskaberne bruger, viser ifølge Jannik Andersen hovedforklaringen. AP Pension benytter nemlig hovedsageligt tre AP Invest-aktiefonde med eksterne forvaltere af globale aktier, der langtfra har forgyldt sine investorer i år.

»Når du kigger på afkastet i år til dato, så ligger det i niveauet nul til minus fire procent. I AP Pensions egen fondspalette ligger der også andre globale fonde som f.eks. Carnegie Worldwide Globale-aktier, der i samme perio­de har ligget på ti procent i afkast – altså en difference på op mod 14-15 procentpoint,« påpeger AON-analytikeren, der konkluderer, at »AP er fuldstændig væk i forhold til de andre i år, mens det ser lidt mere tilforladeligt ud på fem års sigt«.

I AP Pension erkender adm. direktør Søren Dal Thomsen med oprejst pande, at hans kunder har fået et dårligere afkast.

»Vi ligger skidt i år og sidste år, især fordi vi ikke har nogen danske aktier, og de er gået fænomenalt godt – omkring 20 procentpoint bedre end udenlandske aktier,« siger Søren Dal.

Desuden har AP Pension en strategi om at afdække risikoen på fald i valutakurser – især dollaren, som er steget gennem længere tid.

»Så vi har fået slag på begge kinder på grund af både vores globale aktier og dollarkursen,« siger han.

Men der er ingen planer om at ændre kursen i investeringsafdelingen, der udelukkende har hyret eksterne forvaltere til at udvælge de rigtige aktier.

»De underliggende kapitalforvaltere outperformer alle deres benchmarks. Så dette får os ikke til at ændre noget. Vi har altid ligget lavt i danske aktier, og man skal ikke ryste på hånden, når det går den gale vej. Vi gør, hvad vi kan, for at kommunikere det, og vores kunder har tillid til den strategi, vi har haft. Vi har ikke modtaget klager, og hvis du kigger længere tilbage, så har vi klaret os godt. Det er ufrivilligt, at vi stikker ud, og vi er kede af det. Men strategien holder stadig. Men det er da penge på kundens konto, og det er jo det, der betyder noget. Så det er da brandærgerligt,« siger Søren Dal.

I modsætning til Jørgen Svendsen har AON baseret sin analyse på de rensede aktie­afkast, uanset hvor stor en del af en kundes opsparing de udgør. Dermed fremkommer en renere sammenligning af pensionsselskabets evne til at skabe afkast på aktier uden hensyn til produkternes sammensætning. Men konklusionerne i de to analyseformer følges stort set ad.

Det betyder også, at PFA og Topdanmark Pension ligger i toppen målt på ét års afkast – men på forskellig baggrund, hvoraf især Topdanmarks store overvægt af danske aktier bekymrer.

»Topdanmarks setup er ikke særligt avanceret, og de er ikke ret mange mennesker. De har gode kompetencer til danske aktier og globale – primært amerikanske – aktier, og når man så har et år med danske aktier, der eksploderer, så trækker de jo fra alle de andre. Men vi kan ikke se, hvorfor man skal overvægte et marked gange 60. Hvis der sker noget, så bliver de ramt meget hårdt,« siger Jannik Andersen.

Det store spørgsmål for pensionskunderne er, om udsvingene i afkast udjævnes hen over et arbejdslivs opsparing. Forskellene er ikke ubetydelige, og f.eks. vurderes det, at en forskel på ét procentpoint hvert år i 30 år medfører en forskel på 35 procent i den købekraft, som pensionisten har til rådighed.

Eksempelvis peger Jannik Andersen på, at Danica klarede sig godt i 2009 og 2010, fordi selskabet havde satset på emerging markets, mens Danica siden da har haltet efter det andet af de store og dominerende selskaber, PFA. I både AONs og Jørgen Svendsens analyse er PFAs afkast markant højere end Danicas på både et års og flere års sigt.

»Danica har haltet efter i nogle år, så der skal tilsvarende mange år til, før de kommer op til PFA og måske overhaler. Det vil være meget ambitiøst at ville overhale PFA, så jeg tror kun, at ambitionen er at komme op på siden af dem,« siger Jannik Andersen.

Men Danicas topchef, Per Klitgård, har med tre år i stolen sat et nyt hold investeringsfolk, som har det erklærede mål at lave pensionsbranchens bedste eller næstbedste afkast fremover. Ifølge Per Klitgård er det et basalt krav, at man som pensionsselskab er konkurrencedygtig på blandt andet pris og afkast, hvis man overhovedet vil være med i konkurrencen om kunderne.

»Der skal man bare være, ellers er man ikke med,« siger han.

SEB ligger også lidt tungt i sammenligningerne af afkast, men direktør Kim Johansen er generelt tilfreds.

»For 2015 er det gået rigtigt godt frem til juni, men i august gik det ikke så godt. Vi har ligget tæt på vores benchmark på vores mellemprodukt. Vi har en lille overvægt på aktier – særligt Europa – og åben position på dollar. Desuden er det spørgsmålet om, hvor mange danske aktier man har, for de har klaret sig bedre end andre markeder,« siger Kim Johansen.

SEB har placeret ti procent af sine aktieinvesteringer i danske aktier, hvilket er en overvægt i forhold til vægten i det globale marked, men mindre end nogle af konkurrenterne – som f.eks. Topdanmark – der derfor kommer bedre ud af året frem til august, påpeger Kim Johansen.

»Normalt sker der det, at når aktierne falder, stiger dollaren, så det, man eventuelt tabte på aktierne, blev vundet på dollaren. I august var den normalitet væk, da både dollaren og aktierne faldt. Og vi tror, vi har været mere eksponeret i forhold til dollar-risikoen end andre,« siger han.

SEB fastholder også sin strategi.

»Det nytter ikke noget at se på én måned og lave alt om på grund af det,« siger Kim Johansen.

SEBs langsigtede strategi er ud over at have aktier og obligationer også at have alternative investeringer til kunder med markedsrente, fordi alternative investeringer ikke bør have så store udsving over tid.

Jannik Andersen er spændt på at se, om de store forskelle i selskabernes afkast fortsætter.

Når vi er oppe blandt de selskaber, der har de store set-up til investering, så er der ikke noget, der bør tilsige så stor forskel på den helt lange bane,« siger han som trøst til de pensionskunder, der har oplevet de laveste afkast i analyserne.