Pensionsselskaber vil investere milliarder i kloakker

Flere af landets største pensionskasser er parate til at investere milliarder i de nedslidte kloakker via offentlige-private partnerskaber (OPP). Efter i årevis at have råbt på politisk handling ser det nu ud til, at selskaberne trænger igennem på Christiansborg.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lørdagens skybrud beviste endnu en gang, at klimaforandringer kombineret med et nedslidt kloaksystem kan koste samfundet milliarder af kroner. Hidtil har eksperter vurderet, at det vil koste et tocifret milliardbeløb at renovere de gamle kloakker, men nu er der måske hjælp på vej. Landets pensionskasser er nemlig parat til i samarbejde med det offentlige at overtage driften og udbygningen af kloakkerne. PFA Pension er således klar til at lægge fem mia. kr. til de slidte vandløb, ligesom PensionDanmark tilbyder mindst et par milliarder af sit årlige investeringsbudget. Samtidig er PKA parat med syv mia. kr.

»Vi har milliarder liggende, som vi rigtig gerne vil bruge på infrastrukturprojekter som kloakker. Det er klart, at vi også har et afkastkrav, og det vil være dyrere end det, staten normalt kan låne penge til. Men til gengæld får kommunerne luft i deres budgetter, så de kan bruge pengene på velfærd, og vi har meget gode erfaringer med det fra udlandet, hvor vi indgår i den type projekter,« siger adm. direktør i PFA Pension, Henrik Heideby, som i stærke vendinger opfordrer regeringen til at tage fat på en konkret OPP-model.

Højere rente

Det samme gør PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen. Han peger på, at selskabet sammen med PKA allerede i dag bruger OPP i forbindelse med DONGs nye havmøllepark på Anholt. Han mener dog også, at det kræver stor politisk vilje.

»Politikerne må acceptere, at vi skal have en rente, der er højere end den normale obligationsrente, for risikoen ved at overtage nogle eksisterende kloakker er stor. De må også acceptere at forpligte sig til at indgå langvarige kontrakter på måske 20 eller 30 år,« siger han.

Politikere lydhøre

OPP har længe været nævnt som løsning på klimaforandringernes behov for nye investeringer i infrastruktur, men i modsætning til udlandet er mange projekter gået i stå, fordi det ikke har været rentabelt nok for investorerne. Projekterne har været for små, og der har ikke været stemmer at hente i de slidte kloakker. Men nu tyder noget på, at politikerne fremover vil være lydhøre. På Christiansborg hilser både Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne pensionsmilliarderne mere end velkomne. For at sætte skub i OPP-samarbejdet åbner Venstres finansordfører Jacob Jensen for at tvinge kommunerne til at indgå aftaler om privat finansiering til renovering af blandt andet de kommunale veje og det nedslidte kloaknet.

»Kloaknettet er et oplagt sted til at få OPP-samarbejdet udbredt noget mere,« siger Jacob Jensen.

Hans partifælle miljøminister Karen Ellemann tager tråden op og vil gerne mødes med pensionsselskaberne for at drøfte hvilke forhindringer, der i dag bevirker, at OPP-samarbejdet ikke bliver mere udbredt.

»Jeg synes, at det er indlysende, at man selvfølgelig også kan gå sammen med private udbydere om det her,« siger hun.

ATP skeptisk

Det er dog ikke alle pensionsselskaber, som er lige parate til at poste penge i de slidte vandløb. Pensionsgiganten ATP er således mere forbeholden over for ideen. Ifølge investeringschef Ulrik Weuder er pengene til stede og i princippet kunne ATP sammen med andre pensionskasser lægge dem her og nu. Men han mener ikke, det er muligt at tjene penge på investeringen.

»Rammebetingelserne betyder, at al overskud i vandsektoren skal tilbage til enten forbrugerne eller bruges på særlige miljømæssige projekter. Desuden er de enkelte forsyninger i Danmark forholdsvis små, og det er svært at se, at det kan betale sig med den nuværende struktur. Det er simpelthen ikke muligt for os at tjene penge på det, som reglerne er nu,« siger han.

LD er også principelt parat til at indgå en diskussion om, hvordan en fremtidig OPP-model på området kunne se ud.