Pensionsopsparere kunne spare millioner af kroner

Danske pensionsopsparere kunne spare flere hundrede millioner kroner om året på at flytte deres inaktive pensioner, viser en rapport fra en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen kritiseres af ekspert for ikke at tage hånd om problemet.

Danskerne må bøde dyrt for, at de ikke får taget sig sammen til at samle gamle pensionsopsparinger, der nu er inaktive, fordi der ikke indbetales til dem længere.

Således koster det knap en halv milliard kroner om året at administrere danskernes klatpensioner på samlet 38 mia. kr. Det viser en foreløbig rapport, som Berlingske Business er i besiddelse af. Rapporten er udarbejdet af den arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet, der er sat til at undersøge omfanget af problemet og komme med løsningsforslag.

»Omkostninger til administration af de hvilende depoter udgør skønsmæssigt 485 mio. kr. om året, hvilket svarer til 1,3 pct. af depotværdien. Arbejdsgruppen vurderer, at pensionskunderne vil kunne spare hovedparten af disse omkostninger, hvis de hvilende depoter samles i en aktiv ordning,« står der i rapporten.

Konkret arbejder arbejdsgruppen i øjeblikket med at finde ud af, hvad der skal ske med den gigantiske formue, som danskerne har stående i hvilende pensioner også kaldet klatpensioner. De er opstået, fordi danskerne i forbindelse med korterevarende ansættelser har sparet op til pension, og ved et jobskifte er en ny pensionsopsparing begyndt, mens der ikke længere indbetales på den gamle, der derved bliver hvilende.

For at hjælpe opsparerne skal arbejdsgruppen finde en model, så flere af de hvilende pensioner kan blive overført til aktive ordninger. Arbejdet skulle have været færdigt i 2012, men det er trukket ud, og derfor er der fortsat ingen endelige anbefalinger klar.

Dog viser den foreløbige rapport, at arbejdsgruppen vil foreslå fem initiativer. Herunder er blandt andet, at der skal oprettes et register over alle hvilende pensioner på mellem 5.000 kr. og 20.000 kr., at pensionsselskaberne får mulighed for uden ejerens aktive handlinger, altså ved passiv accept, at samle en kundes pensioner på under 20.000 kr. i kundens aktive pension og endelig, at hvilende pensioner under 20.000 kr. kan overføres til ATP, LD eller SUPP (Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister), såfremt en person ikke har en aktiv arbejdsmarkedspension.

Arbejdsgruppen har kigget på klatpensioner, der har en værdi på op til 100.000 kr. I alt er der for 38 mia. kr. Alligevel ser det altså ud til, at arbejdsgruppen blot vil løse problemet for pensioner op til 20.000 kr., hvilket betyder pensioner for mindre end syv mia. kr., og det kritiseres af pensionsekspert Søren Andersen, der er adm. direktør i rådgivningsselskabet Invensure.

»Initiativerne lyder usædvanligt fornuftige, men beløbsgrænsen på 20.000 kr. er alt for lavt. Det er alt for uambitiøst. Det kan godt være, at grænsen ikke skal hedde 100.000 kr., men jeg mener, at det skal være deroppe omkring,« siger han.

Søren Andersen kalder det tankevækkende, at grænsen sættes så lavt, ligesom han undrer sig over, at anbefalingen om flytning med passiv accept blot giver pensionsselskaberne mulighed for det. Han frygter, at der ikke vil blive flyttet noget af betydning, da mange pensionsselskaber ikke har interesse i det, mens heller ikke kunderne hidtil har vist interesse i at gøre noget ved problemet.

»Man bliver nødt til at sikre sig, at det sker. Så vil nogle sige, at kunderne bare kan gøre det selv. Det har de hele tiden kunnet, men problemet er netop, at der er tale om små ordninger, som de ikke interesserer sig for, og som de ikke er opmærksomme på. Konsekvensen er, at de har et dårligt samlet pensionsprodukt,« siger han.

Yderligere vil arbejdsgruppen foreslå, at der skal foretages en evaluering om tre år. Også det er ifølge Søren Andersen et tegn på, at arbejdsgruppen ikke tager problemet seriøst og gør nok for at løse det nu og her.

»Det bekymrer mig, for det er reelt et tegn på, at man ikke tager nok fat om problemet. Man sætter en grænse på 20.000 kr., så der kun er tale om under syv mia. kr. ud af 38 mia. kr., og man lader det være op til pensionsinstituttet at gøre det her, hvis de har lyst til det. Og man tror faktisk så lidt på det, at man bliver nødt til at lave den her evaluering af, om der overhovedet bliver flyttet noget. Jeg kan godt frygte, at der i praksis ikke vil blive flyttet særlig meget,« siger Søren Andersen.

Det er fortsat uklart, hvornår arbejdsgruppen forventes at være klar med den endelige rapport.