Pensionsmæglerbranchen under pres

Fremgangen i pensions- og forsikringsmæglerbranchen drives hovedsageligt af de tre største selskaber i Danmark. Den totale fremgang tegner sig for seks procent.

Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske pensions- og forsikringsmæglere præsterede samlet set en aktivitetsstigning på seks procent sidste år, på trods af tendenser til øget konkurrencepres fra de store pensionsselskaber omkring den løbende pensionsrådgivning ved firmapensioner.

Samtidig blev sektoren samlede driftsoverskud øget 36 procent - fra 102 mio. kr. i 2011 til 136 mio. kr. sidste år. Det viser Økonomisk Ugebrev årlige brancheanalyse af Top-25 pensions- og forsikringsmæglerne, der aflægger offentligt regnskab.

En nærmere analyse af regnskabstallene viser dog, at fremgangen er koncentreret om tre selskaber – med hovedvægt på Willis, der øgede bruttoresultatet hele 40 procent og driftsoverskuddet med 68 procent – fra 54 mio. kr. til 90 mio. kr.

Også March og Mercer Pensionsrådgivning gik pænt frem i aktivitet, mens AON Danmark tabte syv procent af omsætningen, mens driftsoverskuddet dykkede 40 mio. kr. til 15 mio. kr.

De tre største aktører sidder på knap halvdelen af branchens bruttofortjeneste, og 15 af de 25 rådgivere har en omsætning på under ti mio. kr.

Fra Mercer Pensionsrådgivning oplyser adm. direktør Kim Abildgaard, at selskabet især har haft fremgang indenfor talentrådgivning af erhvervslivet, men også indenfor rådgivning om firmapensioner:

”Vi har fået en fin rating for vores kundeservice, og det har giver solid efterspørgsel efter vores ydelser. Men det er da rigtigt at pensionsmæglerbranchen generelt er presset. Vi ser det som en styrke, at vi er del af et internationalt netværk med den ekstra ekspertise, det giver, og en del af vores kunder er udenlandske datterselskaber i Danmark.”

AON, der sidste år gik lidt tilbage, skriver i regnskabet, at ”den finansielle krise har fortsat en negativ indvirkning på antallet af rådgivninger indenfor firmapensionsområdet. Konkurrencen indenfor firmapensionsmarkedet er fortsat meget hård og markedet er stadig præget af 2-3 meget dominerende direkte tegnende selskaber, der kæmper for at bevare deres markedsandel.”

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 32.

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsmail her