Pensionskritik af Sass Larsens F1-hastværk

Brancheorganisationen Forsikring & Pension har fortsat en række uafklarede spørgsmål til Henrik Sass Larsens lovforslag, der skal redde F1-lånet. Forberedelsen af lovforslaget, der fremlægges torsdag kl. 10, er stærkt kritisabelt, mener F&P.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens forslag til at redde F1-lånet bør justeres på væsentlige områder, mener brancheorganisationen Forsikring & Pension, som er blandt de investorer, som køber massivt op i F1-obligationer. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) omdiskuterede lovforslag, der har til hensigt at redde F1-lånet, mødes af kritik fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P).

Således skriver F&P i sit høringssvar, som Berlingske Business er i besiddelse af, at det først og fremmest har været en meget kritisabel forberedelse af og høringsproces til lovforslaget, ligesom F&P påpeger en række uhensigtsmæssigheder og uafklarede spørgsmål.

Det er blot tre uger siden, at Henrik Sass Larsen sammen med Nationalbanken lancerede lovindgrebet, der allerede er blevet justeret på flere punkter efter kritik fra flere sider, ligesom det nye lovforslag, der fremlægges i dag kl. 10, forventes at have yderligere justeringer.

Blandt elementerne i lovforslaget er en forlængelse på ét år af etårige F1-obligationer i tilfælde af, at renten stiger med mere end fem procentpoint, eller hvis auktionen af obligationerne ikke kan gennemføres.

Men det er uholdbart set fra investorers side, mener F&P, der repræsenterer pensionsselskaberne, som investerer mange penge i realkreditobligationer.

»Det er vigtigt som investor at kende udløbstidspunktet for obligationsinvesteringer. En løbetidsforlængelse på et år ved markante rentestigninger betyder, at risikoen for, at hovedstolen ikke tilbagebetales som planlagt, øges i perioder med rentestigning. Hvis løbetidsforlængelsen bliver en realitet, må investor vente et år på at få sit tilgodehavende tilbage fra låntager. Realiteten er, at med lovforslaget er investorbeskyttelsen forringet, og risikoen for, at der kan ske løbetidsforlængelse, betyder, at rentetilpasningsobligationer ikke kan indgå i likviditetsstyringen med samme vægt som hidtil,« skriver Carsten Andersen, vicedirektør i F&P, og fortsætter:

»Vi finder derfor, at det er nødvendigt at justere lovforslaget, så løbetidsforlængelsen begrænses, så investorerne kan indrette sig på, hvornår man får sine penge igen. Dette bør analyseres nærmere, og der bør således arbejdes med forslagets tekst om gentagne løbetidsforlængelser.«

Carsten Andersen henviser videre til, at der er nye solvensregler på vej fra 1. januar 2014 for forsikringsselskaber og pensionskasser. Disse regler indebærer blandt andet, at kapitalkravet fremover også inddrager de risici, der knytter sig til selskabernes aktiver. Ændringer af egenskaberne for F1-obligationer kan derfor potentielt have en mærkbar effekt på kapitalkravene for forsikringsselskaber og pensionskasser, mener F&P.

»Det er på den baggrund væsentligt, at en mulig ændring af egenskaberne ved rentetilpasningslån inddrager de konsekvenser, det måtte have for investorerne som aftagere af lånene og for de kapitalkrav, som forsikringsselskaber og pensionskasser stilles overfor,« skriver Forsikring & Pension.

Brancheorganisationen er generelt af den opfattelse, at processen omkring lovtiltaget har været uhensigtsmæssig kort, og F&P skriver i høringssvaret, at det ville have været naturligt at indrage F&P og andre væsentlige interessenter i det forberedende arbejde med lovforslaget, så forslagets konsekvenser kunne have været grundigt analyseret.

F&P har da også fortsat en række uafklarede spørgsmål til lovforslaget:

»På den mere tekniske side er det uafklaret, hvordan den relevante rente skal opgøres, og hvordan auktioner skal forløbe. Betragt eksempelvis en auktion over ti handelsdage: Er de obligationer, der købes de første dage, i risiko for at blive annullerede, hvis de senere auktioner fører til en lånerentestigning på mere end fem procentpoint? Og hvordan skal denne rente opgøres – som et gennemsnit? Hvad hvis kun en enkelt dags handler bringer renten over grænsen?« skriver vicedirektør Carsten Andersen.