Pensionskasser investerer indirekte i Israels bosættelser

De ti største danske pensionsselskaber har investeret store beløb i firmaer, der står bag aktiviteter i de områder på Vestbredden, som er besat af Israel, viser ny rapport.

Foto: AMMAR AWAD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere internationale virksomheder, som står bag aktiviteter i de israelsk besatte områder på Vestbredden, er støttet af danske kroner fra pensionsselskaber. Det viser en ny rapport fra den danske NGO-organisation DanWatch, skriver tv2.dk.

Ifølge rapporten »Forretning på Forbudt Land« har de ti største danske pensionskasser- og selskaber investeret over en milliard kroner i virksomhederne, der står bag arbejde de illegalt besatte territorier eller konstruktioner og vedligeholdelse af militære checkpoints og den separationsmur, som Israel har bygget i området.

I 2012 afslørede DanWatch, der overvåger virksomheders sociale ansvar, at syv af Danmarks største kommuner havde investeret over 20 millioner kroner på samme måde som pensionsselskaberne.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) har tidligere frarådet danske borgere og virksomheder fra at samarbejde med firmaer, der gavner de israelske bosættelser i de palæstinensiske områder.

Pensionskassen PFA er med 295 millioner kroner den største investor blandt de danske selskaber.

PFA Pension skriver ifølge tv2.dk til DanWatch, at man i forbindelse med investeringer undersøger selskaber, der har aktiviteter i de besatte områder, og blandt andet ser på, om »selskaberne bidrager til at opretholde det besatte område«.

BNB