Pensionister indefryser grundskyld for rekordbeløb

Selv om den rekordlave rente letter boligejernes økonomi, har pensionister med ejerbolig indefrosset et rekordstort milliardbeløb i grundskyld.

Foto: Erik Refner.
Læs mere
Fold sammen

Tyngden af den voksende regning til grundskyld får rekordmange pensionister til at udnytte muligheden for at indefryse netop denne skat. Det viser en opgørelse, som Arbejdernes Landsbank har udarbejdet ved hjælp af en rundspørge til landets kommuner samt data fra Danmarks Statistik.

Det er første gang, at der på den måde bliver skabt et samlet overblik over, hvor mange penge danskere i den tredje alder med ejerbolig skylder kommunerne i grundskyld.

Pensionister med fast ejendom har mulighed for at indefryse deres grundskyld, så den først skal betales, når ejendommen sælges. Til gengæld løber der i mellemtiden renter på beløbet, som kommunen skal have.

Opgørelsen viser, at den skyldige grundskyld er firedoblet siden 2003. På daværende tidspunkt skyldte pensionisterne to milliarder kroner, og nu er gælden vokset til over otte milliarder kroner, som flere end 60.000 pensionister skylder kommunerne.

Det vil sige, at den gennemsnitlige gæld er på 135.000 kroner. Men størrelsen på gælden svinger meget fra kommune til kommune. I den høje ende ligger kommuner som Rudersdal, København og Lyngby-Taarbæk.

»Det er ikke overraskende, idet grundværdierne disse steder er nogle af de højeste og dermed også grundskylden,« anfører cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard.

Ærgerlig over udvikling

I Lyngby-Taarbæk Kommune er borgmester Sofia Osmani (K) ærgerlig over, at indefrysningen af grundskyld er fortsat opad.

»Jeg oplever, at langt de fleste pensionister helst vil betale deres regninger og være fri for at indefryse grundskylden, fordi det øger den langsigtede usikkerhed omkring deres opsparing. Men det viser jo, at grundskyld kan være en stor byrde for dem,« siger hun.

Seniorkonsulent i ÆldreSagen Claus Blendstrup er enig. Han understreger, at man ikke ved det præcist, men han mener, at rigtigt mange pensionister indefryser grundskylden mere af nød end lyst.

»Det gælder specielt i København, på Frederiksberg og i kommunerne nord for hovedstaden. Selv om der bor velhavende pensionister, bliver deres pension ikke større over årene, men det gør grundskylden. Det kan godt forstyrre pensionisternes økonomiske planlægning. Det ser fint ud nu, men ikke om ti år,« siger Claus Blendstrup.

»Mange pensionister har kun råd til at blive boende, hvis de er villige til at spise af murstenene. I procent af deres indkomst er grundskylden ret høj. De har derfor ikke andet valg end at indefryse skatten eller flytte,« siger Claus Blendstrup.

Flere motiver

Lone Kjærgaard vurderer, at der med de privatøkonomiske briller kan være flere motiver til at udskyde regningen for grundskylden, indtil ejendommen skal sælges.

»For det første kan det være svært at klare en større og større ejendomsskat, hvilket er den negative sideeffekt af stigende bolig­priser. Hvis man stadig har friværdi, er dét at udskyde grundskylden en ret nem løsning. I princippet svarer det til at optage et tillægslån i boligen – blot hos kommunen. Og ved at bruge kommunen undgår man en større kreditgennemgang i banken, hvor der både skal ses på ens økonomiske evne og vilje til at tilbagebetale lånet. Hos kommunen er det blot et spørgsmål om friværdiens størrelse målt i forhold til den offentlige ejendoms­vurdering,« påpeger cheføkonomen.

Men der kan også være tale om, at pensionisterne vælger at bruge muligheden til at få adgang til friværdien i deres ejendom for at få større økonomisk råderum – også uden at være tvunget til det. Og endelig kan den lave rente frem til 2011 være en årsag til stigningen frem til det tidspunkt.

»Før 2011 var renten på grundskylds­lånene lavere end renten på F1-lån. Det kan have ansporet nogen til at spekulere i at optage billige lån og placere provenuet til en højere rente,« siger Lone Kjærgaard.

Højere rente

Som en del af den såkaldte Genopretningspakke blev renten ændret fra at være det halve af Nationalbankens diskontorente til at følge et gennemsnit af renten på alle udestående realkreditobligationer – hvilket gjorde den knap så fordelagtig som tidligere.

Set med kommunens briller bliver økonomien ikke ramt af pensionisternes indefrysning af grundskyld.

»Principielt gør det ikke ret meget ved kommunens økonomi på den korte bane. Når borgeren indefryser grundskylden, får vi lov til at optage lån svarende til de penge, de indefryser. Vi har dog en renteusikkerhed, der kan koste os lidt, og når boligerne bliver solgt, og vi skal have de indefrosne penge udbetalt, risikerer vi, at boligen ikke har friværdi nok til at få indfriet lånet,« oplyser Sofia Osmani.

Kommunen er indimellem nødt til at give afslag på indefrysning af grundskyld på grund af belåningsgraden, og kommunen har også noteret tab, når boligen er fraflyttet.

»Selv om ordningen ikke er en stor økonomisk byrde i forhold til likviditeten, har kommunerne en omkostning til administration og tinglysning. Og så er det jo en principiel diskussion om, hvorvidt kommunerne skal agere bank. I Lyngby-Taarbæk har vi for eksempel 300 millioner kroner ude på den konto, og tallet stiger, fordi de årlige udlån overstiger borgernes gældsafvikling. Jeg så hellere, at borgerne havde en lavere grundskyld, der var til at betale, fremfor en mulighed for at indefryse,« siger Sofia Osmani.

Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen påpeger, at det er tilfældigt, hvem der bliver ramt af den høje grundskyld. Eksempelvis har nogle familier for mange år siden bosat sig i et bestemt kvarter, som i de mellemliggende år er blevet mondænt med stigende hus- og grundpriser til følge. De har dermed via prisudviklingen fået en formue foræret, men pengene er bundet i ejendommen, og samtidig skal de udrede den høje grundskyld.

Curt Liliegreen mener derfor, at det er en god ordning, at de pensionister kan vælge at indefryse skatten på deres grund.

Se tal for de fleste af landets kommuner