Dansk økonomi er i topform, og det gælder i den grad også de store danske virksomheder. En sammentælling, som Berlingske Business Research har foretaget, viser, at de store danske virksomheder buldrer af sted.
Ser man på industrivirksomhederne i det danske eliteaktieindeks, tjente de 14 største, børsnoterede selskaber herhjemme over 65 mia. kr. på driften i første halvdel af 2017. Godt nok står Novo Nordisk for næsten halvdelen, men tallene understreger, at det går godt i danske virksomheder.
Ser man over en tiårig periode – tilbage fra tiden lige op til finanskrisen, hvor virksomhederne også buldrede af sted – er der tale om en opsigtsvækkende forbedring i lønsomheden, altså virksomhedernes evne til at tjene penge per omsætningskrone.
Fra første halvår 2006 til første halvår 2017 har ni af de 14 industriselskaber i C20 forbedret indtjeningsevnen. Blandt dem, der ikke har forbedret sig, er selskaber som befinder sig i en eller anden form for krise, eksempelvis FLSmidth, der er i en industri lagt ned af krise, og A.P. Møller - Mærsk, der står i et strategisk vadested. Blandt dem, der står markant bedre, er selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast.
Men den generelle trend er: Det går godt.
»Det er rigtigt positivt. De første syv måneder af 2017 har været gode i dansk erhvervsliv. Vi har endnu en gang et rigtigt pænt afkast på danske aktier, så over en bred kam er vi rigtigt godt tilfredse med udviklingen,« siger Claus Wiinblad, vicedirektør og aktiechef i ATP.
Fremgangen i lønsomheden i de store danske virksomheder er værd at bide mærke i, lyder det fra Niels Granholm-Leth, der er aktieanalysechef i Carnegie og ekspert i danske børsnoterede selskaber.
»I årene efter finanskrisen var der en idé om, at der ville være et loft over, hvor meget man kunne optimere og forbedre indtjeningen. Men det loft har vi aldrig nået. Lønsomheden er bare blevet bedre og bedre, og det er ret bemærkelsesværdigt,« siger Niels Granholm-Leth og fortsætter:
»Vi har nærmest set en uafbrudt forbedring af lønsomheden siden finanskrisen, hvor virksomhederne har været i stand til at reducere omkostninger og flytte udvikling og produktion til lavomkostningslande i en grad, så de konstant er blevet mere effektive.«
Han bakkes op af Sydbanks direktør, Karen Frøsig.
»Når man ser på de store virksomheder og også på det næste lag, har krisen været hård, men den har på mange måder også været god. De virksomheder, som er kommet ud på den anden side af krisen, er væsentligt stærkere end dem, der gik ind i krisen. Det kan godt være, at man havde nogle vældigt gode tal i de sidste år før krisen, men virksomhederne er meget mere robuste i dag, og der er også sket rigtigt meget med deres effektivitet,« siger hun.
Rekrutteringer af direktører til toppen af dansk erhvervsliv er kendt som en god konjunkturindikator, og spørger man en af de førende headhuntere herhjemme, brager de danske virksomheder frem.
»Når vi ser på rekrutteringer af direktører, er vi på niveau med 2005 – altså årene lige op til krisen. Det går rigtigt stærkt i virksomhederne nu, og der er meget hårdere kamp om de rigtige direktører og mellemledere nu end for bare et år siden,« siger Troels Gjerrild, der er adm. direktør og partner i headhunterfirmaet Odgers Berndtson.
»Når man ser på, hvilke profiler virksomhederne efterspørger, er det tydeligt, at der bliver tænkt offensivt. Der er brug for kommercielle profiler, der f.eks. kan tage virksomheden ind i nye markeder,« siger Troels Gjerrild.