Pengemarkederne tæt på frysepunktet

Der er lukket for lange lån til Europas banker, og også på markedet for korte lån er der øget frygt for tilfrysning. Derfor er der opbakning til National-banken, der har givet bankerne ny lånemulighed.

Europas børser var igen i går ramt af pessimisme. Her en yderst bekymret børsmægler i Frankfurt am Main, der også var forundret over de store fald i aktierne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke finanskrisen om igen. Men det kan hurtigt blive det.

Europas banker kan kort og godt ikke optage lange lån, der løber længere end et år, og der er i markederne en frygt for, at det også kan brede sig til de korte lån, som er et af fundamenterne for bankdrift. Sker det, er det ikke bare et problem for bankerne, men for samfunds­økonomien som sådan - ikke mindst i Europa, hvor bankerne finansierer trefjerdedele af økonomien.

Selv om interbankmarkedet - hvor banker låner penge til hinanden på korte frister - endnu ikke er fastfrosset som under finanskrisens top i efteråret 2008, kan det gå meget stærkt. Det advarer bl.a. cheføkonomen i det svenske Finanstilsyn Lars Frisell om:

»Det vil ikke kræve meget, før interbankmarkedet kollapser. Så alvorligt er det ikke i øjeblikket, men det virker som om, at det meget hurtigt kan blive tilfældet, at alting fryser,« siger han ifølge Bloomberg.

Lige nu er der i verden en ekstrem uvilje mod at løbe risici, og det får både investorer og banker til at holde på pengene og forsøge at gemme dem på sikre steder. Uviljen er så stor, at det allerede har fået konsekvenser, der nærmer sig det absurde: Renten på schweizerfranc er nu negativ, hvorfor man skal betale penge for at have sine penge i schweizerfranc, men alligevel er det tiltrækkende, fordi det traditionelt ses som et sikkert aktiv.

En anden tilsyneladende absurditet er, at kunder i Bank of New York Mellon skal betale en afgift for at have mere end 50 millioner dollar stående på deres konti. Simpelthen fordi tilstrømningen af kontanter til banken er så stor, at balancen risikerer at vokse udover den lovkrævede polstring.

Denne uvilje mod risici rammer også bankerne og deres lånemuligheder.

»Funding-markedet for bankerne er meget trægt. Det gælder ikke bare for danske banker, men for stort set alle europæiske banker, der har svært ved at udstede obligationer med længere løbetid. Det er ikke kun et spørgsmål om, at prisen for den slags lån nu er meget høj, men om at der for de fleste banker er tæt på at være helt lukket,« siger Thomas Hovard, chef­analytiker i Danske Markets.

Det har siden Amagerbankens krak været vilkårene for alle danske banker undtagen en håndfuld af de største og mest solide. Det nye er, at det de seneste uger også har været vilkårene for selv de største banker i Europa.



Alle banker er afhængige af at kunne låne penge, fordi grundlaget for bankdrift er, at banken tjener sine penge på at finansiere udlån med lang løbetid med indlån med kort løbetid. Udover de lange lån har banker også brug for korte lån, ofte fra dag til dag, og dem låner de typisk af hinanden på interbank­markedet.

»De korte lån på pengemarkederne er helt afgørende for bankerne. Det er det daglige rugbrød,« siger Thomas Hovard, som vurderer, at der også her er tegn på opbremsning:

»Det er ikke kun for de lange lån, at det går trægt. Der er også tegn på, at de helt korte lån på pengemarkedet strammer til. Det er vigtigt at understrege, at vi stadig ikke er i nærheden af situationen efter kollapset i Lehman Brothers, hvor pengemarkederne frøs helt til. Men frygten for, at det kan gå den vej, er der, for det kan gå meget hurtigt, hvis først tilliden mellem bankerne forsvinder,« siger Thomas Hovard.

Det er bl.a. på denne baggrund, man skal se Nationalbankens seneste tiltag, hvor den har åbnet for, at banker kan hente likvide midler ved at pantsætte gode udlån i National­banken. Selv om omfanget og de præcise detaljer i dette tiltag endnu er uafklarede, er det nødvendigt ifølge en kilde med dyb indsigt i danske bankers fundingsituation:

»Når alt andet fryser til, falder det tilbage på Nationalbanken.«

Endnu er likviditetssituationen god i langt de fleste danske banker, hvilket hovedsageligt skyldes, at bankerne har haft mulighed for at hente knap 200 milliarder kr. hjem med statsgarantier i ryggen fra Bankpakke 2.

Men en gruppe banker er udfordrede på likviditeten på kort sigt, mens der også er banker, der vil få mere langsigtede fundingproblemer, når statsgarantierne udløber i 2012 og 2013, hvilket økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) advarede om i sidste uge, da forhandlingerne om en ny bankpakke gik i gang på Christiansborg.

Selv om kilder siger, at tilfrysningen af de lange lån allerede er en realitet, beroliger Thomas Hovard med, at problemet ikke er akut og at en optøning ventes:

»Det er de lange lån, der først fryser til, og velpolstrede banker kan også klare sig i lang tid uden dem. Vi forventer, at markedet for lange, usikrede obligationslån løsner op, men det er klart, at hvis det ikke sker, så kan det blive katastrofalt for de svageste banker,« siger han.