Penge-pulje til nedrivninger kræves større

Behovet for at rive gamle og forfaldende huse ned ude på landet er stort og stigende. Derfor har regeringen afsat alt for få penge til formålet, vurderer Realkreditforeningen.

Efter 2015 er der afsat 55 millioner kroner årligt frem til 2020 til nedrivninger i landdistrikterne. Men de beløb er helt klart i underkanten af det nødvendige, vurderer Karsten Beltoft, der er direktør for Realkreditforeningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De summer, som regeringen har afsat til nedrivning af ældre boliger i landdistrikterne, er sandsynligvis alt for små. Det er i forbindelse med vedtagelsen af " Vækstplan DK," at regeringen har afsat 200 mio. kr. i både 2014 og 2015 til nedrivning af gamle boliger.

Også efter 2015 er der afsat 55 millioner kroner årligt frem til 2020 til nedrivninger i landdistrikterne. Men de beløb er helt klart i underkanten af det nødvendige, vurderer Karsten Beltoft, der er direktør for Realkreditforeningen.

”Det er positivt, at nedrivningspuljen er gjort permanent frem til 2020. Men 55 mio. kr. årligt er langt under det beløb, der skal til. Nedrivningspuljen er en af løsningerne på de udfordringer, der er i landdistrikterne, og derfor bør man én gang for alle finde et passende beløb,” siger Karsten Beltoft.

Statens Byggeforskningsinstitut skønnede således tilbage i 2008, at der er behov for nedrivninger af 10.000 boliger.

Fire år senere vurderede Kommunernes Landsforening (KL) på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra 77 af landets 95 kommuner behovet til at være 10.200. Men Statens Byggeforskningsinstitut har vurderet, at det er hele 50.000 til 60.000 boliger, som bør rives ned over de kommende år.

Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikters har udarbejdet en midtvejsrapport fra 2012, som opgjorde effekten efter cirka 80 pct. af de statslige midler fra den tidligere pulje fra 2010 og 2011 var brugt. Resultatet var nedrivning af lidt over 2.000 boliger.

”Det betyder, at kun 20 pct. af de nedrivningsmodne boliger er blevet fjernet, men problemet er i dag endnu større, så forslag til finanslov for 2015 falder på et tørt sted. Problemet bliver dog ikke mindre frem til 2020, så man skal nok finde en løsning på problemet i tide, så der kommer en mere langsigtet løsning med nedrivningspuljen,” siger Karsten Beltoft.

Behovet for at rive huse ned ser ud til at fortsætte i de kommende år, fordi befolkningen skrumper med færre indbyggere til følge i udkantskommunerne. Derfor vil der sandsynligvis også i fremtiden være alt for mange huse, hvoraf nogle vil være modne til nedrivning.