Paypal udvider sine udlånsprogrammer

Paypal vil udvide sin position i det alternative udlånsmarked, efter at firmaet allerede har udlånt mere end 200 mio. dollar, svarende til cirka 1,2 mia. kr., til forbrugere og mindre firmaer.

Paypal vil udvide sin position i det alternative udlånsmarked, efter at firmaet allerede har udlånt mere end 200 mio. dollar, svarende til cirka 1,2 mia. kr., til forbrugere og mindre firmaer. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOE RAEDLE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter flere banker har trukket sig tilbage, er flere start-ups kommet på banen for at udfylde tomrummet.

Det skriver Financial Times.

Paypals låneprogram er beskedent sammenlignet med andre spillere, men selskabet lover at udvide. Det kan få betydning, når firmaet trækker sig fri fra Ebay i det kommende år.

Mens Paypal forbereder sig på at stå på egne ben, udfordres firmaet af nyankommne konkurrenter særligt på markedet for mobilhandel. Dette skyldes særligt Paypals brug af ældre systemer, der står i vejen for hurtig udvikling inden for mobilteknologi.

- De har et ret stærkt brand, et pænt antal brugere, og hvis de kan kombinere dette med lidt bedre teknologi, kan de få en betydningsfuld position, vurderes det af Sanjay Sakhrani, der er analytiker ved Keefe, Bruyette & Woods.

Paypal regner ikke med at tjene på sine udlånsaktiviteter, men ser det som en måde at sikre sig, at forbrugere og handlende foretrækker Paypal frem for andre udbydere af betalingsservices.