Passagerrekord i Aalborg Lufthavn

For første gang i Aalborg Lufthavns 70-årige historie kom det årlige passagertal over en million.

Der var helt nøjagtig 1.045.492 afrejsende og ankomne passagerer i 2008. En fremgang på 5,3 procent i forhold til 2007.

Det er tredje år i træk passagertallet sætter rekord.

Indenrigsruten Aalborg-København, hvor SAS, Cimber og Norwegian kappes om passagererne med op til 38 flyvninger om dagen, var der 809.108 passagerer i 2008. Det er en stigning på 41.562 passagerer, eller 5,4 procent, i forhold til 2007.

Der var 82.762 passagerer på udenrigsruterne. Et minus på 3.634 passagerer, eller 4,2 procent, på grund af Sterlings konkurs i efteråret. Til gengæld var der 14.890 flere charterrejsende. En fremgang på 10,7 procent til 153.622.

- Sterlings konkurs var en alvorlig streg i regningen, men heldigvis kom Norwegien ind, så luftbroen til København er intakt, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

- mja