Passager-boom i Aalborg Lufthavn

Passagertallet i Aalborg Lufthavn steg med 107.000 rejsende, ca. 30 pct., i første halvår af 2007. Det er dansk rekord, siger lufthavnsdirektør William Bluhme til rejenyhedsbrevet Take Off.

Årsagen til den store stigning er Sterlings nye ruter til London og Malaga samt øget konkurrence og lavere billetpriser på Aalborg-København. I alt gik over 461.000 passagerer gennem lufthavnen i årets første halvår.

På Aalborg-København steg passagertallet 73.000 til 367.000. Her har SAS, Cimber og Sterling op til 18 afgange om dagen.

De ny Sterling-ruter til London og Malaga havde godt 30.000 passagerer i årets første seks måneder.

(RB-Børsen)