Parken-aktionær i voldsom opkøbsjagt

Den kontroversielle storaktionær Erik Skjærbæk rager aktier i Parken til sig.

Bestyrelsesmedlem og storaktionær i Parken Sport og Entertainment Erik Skjærbæk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Parken Sport & Entertainments storaktionær Erik Skjærbæk har været på en voldsom opkøbsjagt i selskabet i 2011. Siden marts har han købt op for knap 15 millioner.

Fredag røg der endnu 3.387 aktier i porteføljen, meddeler han til fondsbørsen i dag, og det svarer til en værdi på 366.842,58 kroner. Alene i sidste uge købte Erik Skjærbæk aktier for tre millioner kroner.

I alt har Erik Skjærbæk fordelt på ti opkøb til en samlet værdi på 14,3 millioner kroner erhvervet sig 131.680 nye aktier i Parken. I forvejen havde Erik Skjærbæk ifølge årsrapporten 1.802.416 aktier svarende til 18,25 procent af aktierne i selskabet. Med årets opkøb er Erik Skjærbæk oppe på 1.934.096 aktier eller 19,6 procent af aktiekapitalen på 9.875.000 aktier.

Aktien i Parken Sport & Entertainment handles mandag i 105,5 kroner efter et fald på 2,8 procent. Kigger man siden årsskiftet, er aktien dog steget med 2,4 procent samlet.