Pandoras problemsmykke fylder alt

Smykkeselskabet har ikke opfundet gode alternativer til charmsarmbåndet.

Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er tilsyneladende kun charms og charmsarmbånd, som Pandora kan sælge. 89,8 procent af det samlede salg er nu charms- og charmsarmbånd mod 84,3 procent for et år siden. Det viser en selskabsmeddelelse fra Pandora.

Dermed har Pandora meget vanskeligt ved at leve op til egne ord. Tidligere har det lydt fra den danske smykkegigant, at den var på vej med en masse andre produkter end charms, som skulle sikre, at den ikke var afhængig af et enkelt koncept og en modedille.

"Modedille" er netop, hvad charms- og charmsarmbånd er blevet kaldt af flere Pandora-skeptikere. Allerede for et år siden i Berlingske Business kritiserede Pandora-forhandlere, at Pandora ikke har været i stand til at opfinde nye smukke produkter, som kan afløse charms- og charmsarmbånd, når de går af mode.

Det kan føre til en global nedtur for Pandora.

"Nyhedens interesse har lagt sig, og Pandoras helt store problem er, at de ikke har været gode til at følge op på deres berømte armbånd. Kunderne mister interessen efter nogle år, og det vil man også kunne mærke i udlandet i løbet af de næste fem-ti år," sagde Helle Thiedemann i 2011 til Berlingske Business.

Kort forinden havde hun opsagt samarbejdet med Pandora efter at have solgt de danske smykker gennem 11 Plaza-smykkebutikker i Danmark.