Pandora tager hul på ny æra

Kapitalfonden Axcels sælger i disse timer sine sidste Pandora-aktier, og det er ikke bare punktum for den bedste kapitalfondsinvestering i Danmark til dato. Det er også afslutningen på en næsten syv år lang kapitalfondsepoke i Pandoras hæsblæsende væksthistorie og begyndelsen på en ny æra for den omdiskuterede smykkevirksomhed.

Marcello Bottoli (tv.) taler med Christian Frigast. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Axcel løsner sit jerngreb om Pandora betyder det i første omgang tre ting:

1) Topledelsen og bestyrelsen gennemgår et væld af udskiftninger

2) Ejerskabet bliver mere spredt end det nogensinde har været i virksomheden

3) Pandoras strategi bliver taget op til revision

Lad os begynde med udskiftningerne i Pandora-toppen. Marcello Bottoli forlod formandsposten i efteråret. Han har været en af de mest centrale skikkelser med roller i både bestyrelse og direktion siden 2010 og spillede en afgørende rolle under Pandoras krisestyring og genrejsning i 2012.

Axcels partner Nikolaj Vejlsgaard kommer også til at trække sig fra Pandora-bestyrelsen i løbet af få dage, og efter al sandsynlighed meddeler den tidligere B&O-topchef Torben Ballegaard Sørensen også sin afgang forud for generalforsamlingen til marts. Han var på vej ud af bestyrelsen for længe siden, men måtte blive, da Pandora kom i stormvejr i 2011. Axcels ledende partner og Pandora-næstformand Christian Frigast er opmærksom på, at manglende kontinuitet i bestyrelsen bliver en udfordring for Pandora den kommende tid. På den baggrund har han tilbudt at blive et år mere i bestyrelsen.

Om Frigast bliver i bestyrelsen afhænger dog af aktionærernes stemmer. Men mon ikke, at Pandoras nye formand, Arla-topchef Peder Tuborgh, gør sig nogle overvejelser, om hvordan han eventuelt kan bruge Frigast fremadrettet i bestyrelsen? Desuden har Allan Leighton, der stopper som Pandora-topchef til marts, tilbudt at tage en post som næstformand i Pandora. Foruden at få følgeskab at de to rutinerede Pandora-kræfter kommer Peder Tuborgh til at planlægge Pandoras fremtid sammen med Dansk Supermarkeds topchef Per Bank og Eccos tidligere kronprins Michael Hauge Sørensen. Begge har ti måneders erfaring i Pandora-bestyrelsen.

Mindre kontinuitet bliver der dog i direktionen, som består af to mand hos Pandora. Med få måneders mellemrum forsvinder topchef Allan Leighton (marts) og finansdirektør Henrik Holmark (december) fra direktionen. De bliver erstattet af finansdirektør Peter Vekslund og topchef Anders Colding Friis. Sidstnævnte kommer fra en stilling som topchef i Scandinavian Tobacco Group og har ingen erfaring med smykkesalg. Nyudnævnt finansdirektør Vekslund er formelt rekrutteret internt og kunne således ligne en, der kender smykkebranchen og Pandora. Men også hans erfaring med smykker er begrænset, da det først var i juni 2014, at han kom til Pandora. Det skete fra en stilling hos medicinalfirmaet Lundbeck. Således er det en ubekendt faktor, om der er tilstrækkelig kendskab til smykkebranchens særlige forhold i den nye Pandora-direktion? Netop manglende erfaring med branchens særlige dynamikker var en af årsagerne til, at det gik grueligt galt for Pandora i 2011, og Pandoras ledelse måtte på den sure måde lære, hvordan tingene foregår i smykkebranchen.

Den nye Pandora-ledelse får ikke én specifik ejer, som vil holde ledelsen til ilden i den ny æra. For nu er der der ingen store ejere tilbage bag virksomheden overhovedet. De tilbageværende har alle betydeligt under fem procent af aktierne, og således er Pandora et af de selskaber i C20-indekset med den mest spredte ejerkreds. Den situation har tidligere vist sig problematisk for andre selskaber – eksempelvis har en meget differentieret ejerkreds været kraftig medvirkende årsag til, at vindmølleselskabet Vestas har haft svært ved at træffe vigtige beslutninger om ændringer i strategi og topledelse hurtigt nok. Ansvaret har det med at sive ned mellem stolene, hvis ingen har tilstrækkelig interesse i og pondus til at gribe det. Her betyder det noget, om der en stor og magtfuld ejer til stede.

Mens lederskifte og salg af Pandora-aktier har fyldt meget på Axels dagsorden den seneste tid har det været småt med afgørende strategiske satsninger hos Pandora. Selskabet har brugt kræfterne på indtage flere og flere markeder med samme koncept (over 80 i dag) og  optimere forretningsgange og rapportering om salg ud af butikkerne. Det har ført til en mere effektiv og mindre omkostningstung drift, hvor Pandora i høj grad har satset på de design, farver og materialer, som allerede rykkede godt i butikkerne. Det er en defensiv tilgang, som rummer risikoen for, at virksomheden gentager sig selv og ikke får skabt nok nye produkter, som overrasker og begejstrer forbrugerne, og som sikrer virksomheden en berettigelse i fremtiden. Det betyder afhængighed af gamle produkter, og cirka ¾ af Pandoras omsætning kommer da også i dag fra de velkendte charms og charmsambånd – selv om Axcel for snart fem år siden fortalte, at andelen af øvrige produkter skulle fylde markant mere fremover. Det lykkedes ikke.

Pandora har derfor betydelige udfordringer, selv om seks opjusteringer i træk og aktiekursens himmelflugt fortæller om, at meget også er gået godt. Aktiemarkedets begejstring vidner om, at forventningerne til Pandora er spændt til bristepunktet, og selv små skuffelser kan således give Pandora kurstab de næste år.

Derfor overvejer Pandoras nye folk nu, hvad der skal ske fremover, hvordan man vil sikre langsigtet værdiskabelse i virksomheden. Er det opkøb af små virksomheder med nye produktsucceser, som skal sikre en Pandora en ny stærk epoke? Eller vil Pandora lægge tankegangen om og begynde selv at designe sig til nye og banebrydende produktsucceser? Eller bliver det business ”as usual” hos Pandora, indtil der ikke er flere nye markeder at erobre? Spørgsmål er der nok af til den nye ledelse. Svarene får vi først senere.