Pandora overrasker positivt

Regnskabet fra den danske smykkekoncern slår analytikernes forventninger.

Pandoras bestyrelsesformand Allen Leighton leverede i dag årets første kvartalsregnskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2011 var mildt sagt et turbulent år for den danske smykkevirksomhed Pandora, men 2012 lader til at starte en smule mere positivt for den hårdt prøvede virksomhed.

Pandora leverede i dag sit første kvartalsregnskab, og indtjeningen målt på EBITDA-niveau overgik analytikernes forventninger. Selskabet endte med at tjene 401 mio. kroner EBITDA, hvor analytikerne havde sat Pandora til kun at tjene 305 mio. kroner.

Markedet havde forventet, at Pandoras resultat efter skat var blevet næsten halvveret i forhold til første kvartal i 2011. Helt så galt gik det dog ikke, for Pandora kunne notere et resultat på 338 mio. kroner mod de 220 mio. kroner, der var forventet af koncernen. Det er dog stadig en tilbagegang på 34,4 pct. i forhold til første kvartal 2011.

Selvom såvel indtjening og resultat har været over markedets forventninger, så skuffer omsætningen en smule. Her kunne Pandora notere 1.424 mio. kroner mod et analytiker-estimat på 1.459 mio. kroner.

"Sammenlignet med det stærke 1. kvartal sidste år er der tale om en nedgang. Men realiteten er, at vi leverer en omsætning på over 1,4 milliarder kroner og en EBITDA-margin på 28,2 procent. Samtidig har vi igangsat en række tiltag for at sikre selskabets langsigtede vækst," siger den administrerende direktør i Pandora, Björn Gulden.