Pandora-optur forgylder Axcel-partnere

Partnerne i fonden bag Pandora scorer markante millionsummer på smykkefirmaets comeback.

Direktør Christian Frigast fra Danmarks største kapitalfond, Axcel, scorer 251 mio. kroner på, at Pandora igen er i fremgang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Axcel
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Partnerne i kapitalfonden Axcel, der ejer over halvdelen af smykkevirksomheden Pandora, er blevet vældigt belønnet for deres tålmodighed. For med Pandoras forbedrede økonomi er millionerne rullet ind gennem partnernes private selskaber, der viser et samlet investeringsafkast på ca. 560 mio. kroner i 2012. Det skriver Jyllands-Posten.

Således har adm. direktør i Axcel Christian Frigast scoret 251 mio. kroner, mens partnerne Nikolaj Vejlsgaard har fået 63 mio. kroner, Lars Thomassen 64 mio. kroner, Søren Lindberg 63 mio. kroner og Jacob Thygesen 57 mio. kroner. Dertil kommer Per Christensen, hvis regnskab endnu ikke er offentliggjort, men som formodes at have scoret en tilsvarende gevinst.

»Regnskabet afspejler, hvad man har af kapitalandele i alle fonde, men selvfølgelig har de udvikling, Pandora har været igennem, en effekt,« siger Christian Frigast til Jyllands-Posten.

Fremgangen for Pandora i 2012 kommer efter et rædselsår i 2011, hvor aktien dykkede 65 procent efter en chokerende nedjustering i august. Som følge af de voldsomme kursfald tabte topfolkene i Axcel samlet 1,2 mia. kroner i aktieværdier i 2011.