Pandora opjusterer efter solidt regnskab

Smykkekoncernen opjusterer sine forventninger til årets omsætning med en halv mia. kr. til mere end 11 mia. kr., viser selskabets halvårsregnskab, der netop er offentliggjort.

Pandora har offentliggjort halvårsregnskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pandora oplever stor vækst i både Europa og Asien og opjusterer årsforventningerne til en forventet omsætning på mere end 11 mia. kr. i år.

Med til øge selskabets tro på fremtiden er markant fremgang i Europa, hvor selskabets omsætning steg med 65,7 procent samt i Asien og Stillehavsområdet, hvor omsætningen voksede med 57 procent.

Det fremgår af halvårsregnskabet fra Pandora, som er offentliggjort i dag.



Forventningerne til lønsomheden i forretningen fastholdes uændrede på en ebitda-margin på 35 procent.

Smykkekoncernen øgede omsætningen med 31,7 procent i andet kvartal. Driftsindtjeningen (ebitda) vokser med markante 68,5 procent.

“Vi har igen haft et usædvanligt stærkt kvartal med en positiv udvikling på tværs af alle regioner. Væksten var primært drevet af vores nye markeder i Europa og Asien samt af Storbritannien. Salget i USA går generelt godt bortset fra i nordøst-regionen, hvor vi er begyndt at opfriske vores netværk. Vi har oplevet høj vækst i alle produktkategorier, ikke mindst inden for ringe, hvor omsætningen steg med 200 pct. i kvartalet,« udtaler Pandoras topchef Allan Leighton i forbindelse med regnskabet.

Den danske smykkekæmpe fik i andet kvartal en resultatfremgang på 231 mio. kr. til 662 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år.Endnu mere markant voksede virksomheden det frie cashflow fem gange fra 102 mio. kr. i andet kvartal sidste år til 547 mio. kr. i andet kvartal i år.