Pandora indgår samarbejde i Japan

Pandora har fundet opskriften til en hurtigere ekspansion i Japan. Smykkeselskabet har lavet en større samarbejdsaftale med en distributør af luksusvarer med speciale i Asien.

Foto: Christian Liliendahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det danske smykkeselskab har lavet en større samarbejdsaftale med Bluebell, en distributør af luksusvarer med speciale i Asien.

Bluebell, der i forvejen ejer og driver en Pandora-konceptbutik og syv "shop-in-shops" (mindre salgsteder, red.) i Japan og har haft eksklusive distributionsrettigheder til Pandora-smykker i landet, skal bidrage med sin markedsindsigt i et samarbejde om at udvide Pandoras forretningsomfang i Solens Rige.

Pandora køber størstedelen af aktiverne i Japan fra Bluebell per 1. januar 2015, og de to selskabers samarbejde løber derefter som udgangspunkt i fem år. Derefter overtager Pandora den fulde distribution af sine smykker i landet.

Derefter vil Pandora skulle betale mellem 74 og 220 mio. hongkongdollar (ca. 52-156 mio. kr.) til Bluebell, afhængig af omsætningen i 2019.