Pandora får smæk for smykkekugler

Højesteret har dømt Pandora til fortsat at skulle betale royalties til smykkedesigneren Lise Aagaard i en sag, der drejer sig om millioner.

Hver troldekugle har sin egen lille historie, med inspiration fra mytologien, astrologien, eventyret, faunaen, floraen, verdens forskelligartede kulturer, men ikke mindst fra dagligdagens nære liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Smykkedesigner Lise Aagaard har fået medhold i, at en aftale indgået omkring de glasperler, som hun har designet til Pandoras armbånd, stadig er gyldig.

Lise Aagaard skal således fortsat have royalties fra de glasperler, der bliver produceret på baggrund af hendes oprindelige design. Striden i retssalene har desuden handlet om, hvorvidt Pandora også skal betale royalties for glasperler, der ikke er baseret på Lise Aagaards design. Dommen slår fast, at det også er tilfældet.

"Parterne, som er smykkeproducenter, indgik en aftale om, at Lise Aagaard Copenhagen skulle yde assistance til opstart af en produktion af glasperler hos Pandora Production Co. Ltd., hvor LAC bl.a. hvert år skulle udvikle en serie af glasperler og tilføre knowhow. Aftalen indeholdt et vilkår om royaltybetaling, som ifølge Højesteret måtte forstås således, at en royaltybetaling til LAC skulle beregnes af datterselskabets nettoomsætning af glasperler uden udeholdelse af glasper­ler, som var desig­net af andre end LAC og produceret uden anven­delse af d­en til­før­te knowhow," står der i dommen fra Højesteret.

I dag får Pandora produceret glasperlerne på en fabrik i Thailand. Glasperlerne, såkaldte charms, indgår i de armbånd, som Pandoras er kendt for.

Fra 2005-2009 modtog Lise Aagaard, der er kendt for at designe de såkaldte troldekugler, 32 millioner kroner i royalties fra Pandora. Smykkevirksomheden skal nu fortsætte med at betale penge til konkurrenten. Desuden skal Pandora også dække sagsomkostningerne på 825.000 kroner.

Sø- og Handelsrettens dom i sagen fra 2010 er derfor nu omstødt til stor ærgrelse for Pandora:

"Vi fik en afgørelse for to år siden, der fastslog, at aftalen var i strid med EUs konkurrenceregler og dermed ugyldig, så det var ikke lige den afgørelse, vi havde ventet. Nu nærlæser vi dommen og tager den til efterretning. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at vi i hele perioden, også efter dommen i Sø- og Handelsretten, har betalt royalties til Lise Aagaard, og det vil vi nu blive ved med," siger Pandora pressechef Kasper Riis til Business.dk.

"Vi har i og for sig haft et glimrende samarbejde med Lise Aagaard, og nu har Højesteret så slået fast, hvordan det skal forløbe i fremtiden. Det er klart, at det skal begge parter nu have tid til at fordøje, og så må vi se, om det ændrer noget fremadrettet," siger han.