Meget tyder på, at Finanstilsynets politianmeldelse af Nordea for i aktieanalyser ikke at have oplyst fyldestgørende om bankens indirekte ejerandel i Pandora - og dermed en oplagt interessekonflikt - kun er toppen af isbjerget i en større anlagt undersøgelse af hele Pandora-emissionen.

Blandt andet om hvorvidt prospektets regnskabsoplysninger var retvisende, og om Pandora-ledelsens viden om salgsudviklingen fra opjustering af årsforventningen den 18. april 2011, bekræftelse i halvårsregnskabet af årsforventningen den 19. maj 2011 til nedjusteringen den 2. august 2011.

Spørgsmålet er naturligvis om nedjusteringen kom i tide, og om ledelsens viden ved opjusteringen.

Læs også: Ansvar for Pandora-skandale bør placeres

Endelig har myndighederne efter det oplyste fokus på det ganske betydelig shortsalg af Pandora-aktier, som har givet professionelle investorer en gevinst på op mod en halv milliard kroner. Spørgsmålet er, hvem der indgik shortpositioner med op til 22 mio. solgte aktier, og om hvor tæt de var på selskabet.

Myndighederne reagerer på, at hele historien grundlæggende ser mærkelig ud, idet børskursen på det nynoterede C20-selskab dykkede op mod 80 pct. godt et halvt år efter emissionen.

I erhvervsmedierne har flere eksperter og politikere efterlyst en undersøgelse af, om alt er foregået efter bogen, ikke mindst i forhold til de mange private investorer, som er blevet ramt af kæmpe kurstab.

Tilmeld dig gratis nyhedsmail fra Økonomisk Ugebrev