Pandora – Danmarks vækstjuvel eller flygtigt glimmer?

Historien om Pandora er vigtig. Og Ole Hall tegner et stramt portræt af selskabets ufattelige udvikling.

Pandora. Skrevet af Ole Hall, Berlingske Media Forlag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Historien om Pandora er fast history. Her må læseren og forfatteren holde tungen lige i munden: I 1999 introducerede den entreprenante, men stadig ubetydelige, guldsmed Per Enevoldsen et såkaldt charmsarmbånd – i øvrigt dybt inspireret af Lise Aagaards Troldekugler. Blot ni år senere blev virksomheden solgt til kapitalfonden Axcel for tre milliarder kr. Og i de følgende par år sprang aktieværdien helt op over 40 milliarder kr. »Danmarks vildeste væksteventyr« kalder forfatter og journalist Ole Hall historien. Det er en ganske rammende undertitel på en velskrevet fremstilling, som tegner et stramt portræt af smykkeselskabets ufattelige udvikling.

Et enestående eksempel

Historien om Pandora er vigtig. Smykkeselskabet er et helt usædvanligt – ja enestående – eksempel på en nystartet dansk virksomhed, som har evnet at skabe et globalt brand og en milliardomsætning på under to årtier. Pandora er efter bare 15 års levetid en tung C20-virksomhed med en markedsværdi på lige under 60 milliarder kr. I den liga findes ellers kun gamle selskaber som Carlsberg, Coloplast og Novo Nordisk. Hvordan gjorde de så, smykkedrengene på Vestegnen?

Faktisk kunne der skrives tre vigtige bøger med forskellige vinkler på dette spørgsmål. Den ene vinkel handler om smykkerne og den interessante guldsmed Per Enevoldsens helt ufattelige bedrift i form af en skalerbar masseproduktion af kvalitetssmykker i Thailand. Per Enevoldsen formåede at opbygge verdens største smykkefabrik på rekordtid. På bare fem år fra 2005 til 2010 blev fabrikken udvidet fra 380 til 3.600 medarbejdere. Takket være de thailandske medarbejderes dygtighed inden for smykketradition, som for eksempel ikke findes i Kina, lykkedes det at fastholde kvaliteten, samtidig med at arbejdslønnen blev holdt nede på ca. 2.000 kr. om måneden. Basalt set var det kombinationen af de lave lønninger i Thailand, og de relativt høje priser som affordable luxury brand, der medførte, at Pandora kunne præstere overskudsgrader på helt op imod 40 procent.

En anden central vinkel handler om marketing, PR og branding. Pandoras marketinghistorie handler i høj grad om udenlandsdanskere. Fra den velkendte Jesper ”Kasi” Nielsen i Tyskland over Karin Adcock i Australien til Michael Lund Petersen i USA. Det var disse farverige og entreprenante danskere, som opbyggede Pandoras ubegribelige markedspositioner. Det er en vigtig historie, som trækker linjer tilbage til erhvervshistoriens entreprenante udenlandsdanskere hos blandt andre ØK, Carlsberg og Novo Nordisk. Pandora-danskerne var drevet af en særlig insisterende trang til vækst – en begærlighed som åbenbart kunne flytte bjerge. Men uden Per Enevoldsens kvalitetsproduktion i Thailand var det aldrig lykkedes.

Ufattelige rigdomme og tab

Den tredje vinkel er den, vi kender bedst fra aviserne: historien om milliarderne. Børshistorien. De ufattelige rigdomme og tab som Pandoras turbulente år på børsen har ført med sig. Her er Ole Hall tydeligvis på hjemmebane. Især forløbet omkring den tvivlsomme opjustering den 18. april 2011, som blev fulgt af en nedjustering og lodret fyring af administrerende direktør Mikkel Vendelin Olesen 2. august samme år beskrives indgående – og indsigtsfuldt.

Pandora har skabt mange millionærer og endda milliardærer. Det kan ikke undre, at stifteren, Per Enevoldsen, er blevet hovedrig, men det er mere bemærkelsesværdigt, at Christian Frigast, Nikolaj Vejlsgaard og de øvrige partnere fra Axcel kunne lave en »dobbelt-Pandora«. Først tjente de millioner på den succesfulde, men oppustede, børsnotering i oktober 2010. Derpå opkøbte de aktier, da kursen faldt som en sten i sensommeren 2011, hvorpå de endnu engang tjente en millionformue, da kursen rettede sig op i 2013 og 2014. Nu er de ejermæssigt ude af selskabet. Pandora står tilbage med et spredt ejerskab, og måske en følgende usikkerhed omkring topledelsen.

Pandorahistorien var altså rig på vindere. Taberne var på den anden side den gruppe aktionærer, som blev grebet af euforien i 2010, men som derpå gik i panik året efter. Og måske var taberen også det danske arbejdsmarked? Pandora skabte mange milliarder kroner på børsen, men selskabet formåede ikke at skabe arbejdspladser i Danmark i et nævneværdigt omfang. Forretningsmodellen har ganske enkelt været at producere billigt i Thailand for at sælge dyrt i Vesten. På den anden side har de store gevinster til ejere og investorer medført betydelige skattebetalinger, og den seneste nyhed er, at Pandora vil opføre et nyt hovedkvarter i Sydhavnen med plads til over 300 ansatte. Måske vil det næste kapitel i Pandoras historie medføre en mere synlig virksomhed i det danske erhvervslandskab – og dermed på arbejdsmarkedet?

Bogens styrke er børsforløbet

Bogens styrke er fortællingen om børsforløbet. Desværre kommer Hall aldrig rigtig ind under huden på selve smykkevirksomheden. Blandt andet fordi nøgleaktørerne – fra stifteren Per Enevoldsen over Axcels ledelse til Pandoras direktion og bestyrelse – har afvist at bidrage til forfatterens research. Begrundelsen er, at historien endnu ikke er moden til at blive fortalt – og det er måske ikke helt forkert. Tiden vil vise om Pandora er en langtidsholdbar virksomhed eller om hele milliardhistorien i realiteten bygger på et flygtig modelune i form af de populære charms-armbånd, som stadig bærer over 80 procent af selskabets omsætning.

Efter at have læst Ole Halls bog er jeg stadig i tvivl. Og det er vel lige præcis, hvad nøgleaktørerne ville undgå. Måske skulle historien om Pandora modnes, inden den blev fremstillet i bogform? På den anden side passer Ole Halls lidt hektiske, samtidige fortællerstil glimrende til Pandoras ufattelige tempo. Bogen er hurtigt læst. Det er fast history.

 


Køb bogen "Pandora - Danmarks vildeste væksteventyr" her. Bogen er udgivet af Berlingske.
Du kan også den 9. oktober deltage i en debat hos Berlingske Media om Pandoras op- og nedture og få den nye Pandora-bog med hjem. Tilmelding her