Pandora barslede med vild nødløsning før historisk nedjustering

Smykkevirksomheden overvejede en spektakulær nødløsning for at undgå den store nedjustering, som i 2011 kostede topchefen jobbet og 65 pct. af markedsværdien.

Foto: Nikolai Linares. Tidligere topchef i smykkefirmaet Pandora, Allan Leighton.
Læs mere
Fold sammen

Så sent som blot tre dag før en af Danmarkshistoriens mest dramatiske nedjusteringer, grublede ledelsen i smykkevirksomheden Pandora over en spektakulær nødløsning.

Mulighederne for at undgå at skuffe aktiemarkedet kunne muligvis være løst, men det ville have være meget skadeligt for den danske virksomhed.

Det fortalte daværende bestyrelsesformand Allan Leighton, da han fredag blev afhørt i forbindelse med straffesagen mod smykkekoncernen.

I sagen - der begyndte i landsretten mandag - er Pandora tiltalt for at tilbageholde børsfølsomme oplysninger. Selskabet havde lovet markedet en vækst i omsætningen på omkring 30 pct. Men Pandora måtte 2. august 2011 nedjustere kraftigt, hvilket fik aktiekursen til at falde med 65 pct.

»Helt op til 30. juli (2011, red.) anså vi en vækst på 30 pct. som mulig. Men det ville kræve en række kortsigtede tiltag, som ikke ville have gavnet Pandora på lang sigt,« sagde Leighton.

Han pegede på, at ledelsen i smykkeselskabet overvejede om priserne skulle sættes ned og salgsindsatsen øges for at opnå den lovede vækst. Leigthon mener i dag, at bestyrelsen og resten af ledelsen traf den rigtige beslutning.

»At vi ikke gjorde det, tror jeg er en meget vigtig grund til, at Pandora i dag er 105 mia. kr. værd,« sagde Leighton.

Han henviser dermed til den positive udviklingen smykkevirksomheden siden var igennem efter den »sorte sommer« i 2011. Pandoras aktier er siden steget så meget, at virksomheden nu er næsten 105 mia. kr. værd og en af Danmarks mest værdifulde selskaber.

Planen fra dengang indebar blandt andet, at lancere nye produkter før tid i efteråret 2011, at tilbyde at finansiere indretning i nye franchise-butikker, hvis de kunne åbne inden fjerde kvartal, at sætte prisen ned på omkring 60 produkter og at indlede en omfattende kampagne i løbet af efteråret. Alt sammen skulle være med til holde omsætningen i vejret så målet om at vokse 30 pct. blev indfriet.

Men den daværende Pandora-formand mente ikke, at det ville gavne smykkekoncernen på længere sigt.

»Det bedste var at nulstille virksomheden, og få den tilbage til den strategi, som den var bygget på,« sagde Leigthon i retten.

Sagen er kommer i landsretten efter Pandora for godt et år siden ankede en dom fra Byretten i Glostrup, hvor selskabet blev dømt for at have tilbageholdt børsfølsom viden for aktiemarkedet. Bødestraffen blev dengang sat til to mio. kr. og landsretten kommer i februar 2016 med sin afgørelse i sagen.

Det store spørgsmål i sagen er, hvornår ledelsen havde viden nok til at udsende en meddelelse om udviklingen. Flere tidligere Pandora-aktionærer har varslet sagsanlæg, fordi de føler sig ført bag lyset af Pandora-ledelsen.

Som tidligere omtalt i Berlingske har det belgiske konsulenthus Deminor stævnet Pandora, og flere ledende Pandora-folk er blevet varslet om, at de kan blive gjort personligt erstatningsansvarlige.

Leigton afviste - som i byretten - konsekvent, at der var grunde nok til at gå til aktiemarkedet tidligere.

Nedjusteringen fik store konsekvenser. Den kostede øjeblikkeligt daværende topchef Mikkel Vendelin Olesen jobbet, og kapitalfonden Axcel, der året inden med stor succes havde børsnoterede virksomheden, fik slemme ridser i lakken. På længere sigt kan landsretsdommernes afgørelse spille ind på hvordan landets børsnoterede selskaber kommer til at agere i fremtiden, og samtidig kan det komme til at definere, hvor meget og hvor hurtig aktionærerne i danske børsnoterede virksomheder har krav på at få viden.

Allan Leigthon ønskede efter retssagen ikke at udtale sig yderligere, fordi han har fået den opfattelse, at det er imod dansk lovgivning at sige noget på nuværende tidspunkt.