Pandora-aktien brager op på opkøbsrygter

Pandora-aktien steg tirsdag morgen med 10 pct., hvilket henføres til rygter i markedet, om at der er et opkøb på vej, bekræfter flere over for Ritzau Finans.

Pandora på Strøget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Den italienske avis Il Sole 24 Ore skriver ifølge Bloomberg News, at kapitalfonde overvejer at købe det danske smykkeselskab.

Ifølge avisen er Pandora et oplagt opkøbsmål for kapitalfonde, og den nævner KKR og Bain Capital som fonde, der kan være i færd med at se på smykkeselskabet.

Pandora oplyser til Ritzau Finans, at selskabet ikke har kendskab til noget, der burde får aktien til at stige.