Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kuratorerne i konkursboet efter OW Bunker får nu arbejdsro, efter at der er indgået aftale med et bankkonsortium om finansieringen af bobehandlingen. Det skriver flere medier.
Advokat John Sommer Schmidt fra advokatfirmaet Gorissen Federspiel, der sammen med Pernille Bigaard fra advokatfirmaet Plesner behandler boet, har ifølge Politiken indgået en aftale banker med penge i klemme om at finansiere omkostningerne ved konkursbehandlingen.
»Vi er rigtig godt tilfredse med aftalen, der er god og løser mange af de udfordringer, vi har stået over for,« siger John Sommer Schmidt til Politiken.
Ifølge Finans.dk og dagbladet Børsen vil et bankkonstoritum, ledet af hollandske ING, stiller midler til rådighed, så advokaterne kan fortsætte arbejdet med at jagte aktiver og ansvarlige for konkursen.
Udover at finansiere de to kuratorers arbejde med at finde og inddrive mulige aktiver til konkursboet, indebærer aftalen ifølge Finans' oplysninger også, at det er muligt for konkursadvokaterne at beholde 12 tidligere OW Bunker-ansatte på lønningslisten. De hjælper kuratorerne med at udrede forholdene i det konkursramte selskab.