OW-top kunne følge løbsk kredit i egen netbank

OW Bunkers Singapore-selskab trak al kredit fra en konto i hovedkontoret i Danmark. Koncernledelsen havde derfor alle muligheder for at overvåge kæmpegæld, siger de to advokater, som repræsenterer topledelsen i Dynamic Oil Trading, samstemmende.

Singapore Fold sammen
Læs mere
Foto: Wallace Woon
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stik imod hvad topledelsen i OW Bunker tidligere har sagt, havde den alle muligheder for at følge den kæmpegæld, som et datterselskab i Singapore byggede op. Datterselskabet havde ingen selvstændig kassekredit, og det var derfor nødvendigt, at pengene kom fra en konto i det danske hovedkontor, siger advokater for topledelsen i Dynamic Oil Trading samstemmende.

OW Bunkers datterselskab Dynamic Oil Trading kan have tabt op mod 750 mio. kroner på kreditter til kunden Tankoil Marine Supply – et tab som har været stærkt medvirkende til, at OW Bunker i dag er gået konkurs.

»Dynamic Oil Trading havde ingen selvstændige trækningsmuligheder, men trak på OW Bunkers centrale kreditfacilitet. Det har derfor været ganske overskueligt for ledelsen hjemme i Danmark at følge med i, hvordan Dynamic Oil Tradings debitortilgodehavender udviklede sig – det kunne de sådan set se på netbanken!,« siger Anders Németh, der er advokat for den tidligere finansdirektør i Dynamic Oil Trading.

OW Bunker har kaldt tabet i Singapore for bedrageri og lovet en politianmeldelse af de to ledende medarbejdere i Dynamic Oil Trading – en anmeldelse som indtil nu ikke er kommet. Bestyrelsen har udtrykt stor overraskelse over tabet og sagt, at situationen udviklede sig hurtigt og pludseligt i efteråret. Men det billede kan Anders Németh ikke genkende.

»Dynamic Oil Tradings tilgodehavende på 750 mio. kroner blev oparbejdet over lang tid og er bestemt ikke først opstået kort inden konkursen. At en stor del af tilgodehavendet også eksisterede allerede inden børsnoteringen kan formentlig være interessant for mange i forhold til et eventuelt prospektansvar, men det illustrerer for mig at se under alle omstændigheder, at min klient ikke har deltaget i noget som helst, der bare tilnærmelsesvis kan karakteriseres som bedrageri,« siger Anders Németh.

Også Arvid Andersen, advokat for den tidligere direktør i Dynamic Oil Trading, siger, at datterselskabet ingen selvstændige kreditter havde.

»Det eneste, de havde, var en lokal konto til at betale lønninger. Al oliehandel foregik via en kassekredit, som blev stillet til rådighed fra Danmark, og som Dynamic Oil Trading kun kunne trække på med ledelsen i OW Bunkers godkendelse,« siger Arvid Andersen.

Han mener, at ledelsen i OW Bunker havde flere muligheder for følge med i, hvordan Dynamic Oil Trading øgede kreditterne til Tankoil Marine Supply.

»Der er meget som taler for, at ledelsen vidste det. For det første trak datterselskabet på kassekreditterne i hovedkontoret. For det andet modtog OW Bunker betydelige renteindtægter fra Dynamic Oil Trading og indregnede dem i regnskaberne. For det tredje kunne de trække oplysninger ud af deres eget interne system,« siger Arvid Andersen.

Berlingske har set et udtræk fra selskabets eget interne økonomistyringssystem. Det er tal, som løbende blev opdateret, og som viser, at OW Bunker i begyndelsen af 2014 – før børsnoteringen – havde 52,9 mio. dollar eller mere end 300 mio. kr. til gode hos Tankoil Marine Supply.

Berlingske har ikke haft mulighed for at forholde dokumentet til tidligere topchef Jim Pedersen eller til bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen, der ikke ønsker at kommentere de nye oplysninger. I kapitalfonden Altor, der stod bag børsnoteringen i foråret, siger partner og tidligere næstformand i OW Bunker, Søren Johansen, at han ikke kendte til kreditterne.

»Bestyrelsen har aldrig hørt om, at der skulle været givet kreditter til Tankoil som oversteg den kreditgrænse, der var på ti mio. dollar,« siger Søren Johansen, der heller ikke kender til, at det var muligt at følge udviklingen i interne systemer.

Tom Aabo, lektor på Aarhus Universitet og ekspert i risikostyring, siger, at det er et helt centralt spørgsmål, hvor meget ledelsen vidste og hvornår.

»Hvis man antager, at det er rigtigt, hvad de to advokater fortæller, har det i hvert fald været let for ledelsen at opdage det, hvis ledelsen rent faktisk er gået ind og har kigget efter,« siger Tom Aabo.

De nye oplysninger kommer efter, at en tidligere medarbejdere i virksomheden i sidste uge også trak problemerne i OW Bunker tilbage til før børsnoteringen. Udover tabet i Singapore var det spekulative oliekontrakter som kostede OW Bunker livet. Bestyrelsen og kapitalfonden Altor har hidtil henvist til, at problemerne begyndte efter børsnoteringen, men den tidligere risikochef Kenneth Rosenmeyer sagde til blandt andet Berlingske, at selskabet før børsnoteringen tjente betydelige beløb på spekulative sideinvesteringer og bogførte det som driftsindtægter. Det er en manøvre, som kan have været med til at presse prisen på virksomheden op ved børsnoteringen.