Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På trods af massiv interesse for skandalen, som udvikler sig omkring oliehandelsvirksomheden OW bunker, er der endnu mange og store ubesvarede spørgsmål.
Først fremmest, står det endnu ikke klart, hvad den omtalte svindelse konkret går ud på. OW bunker oplyser, at man har tabt 125 millioner dollar, men på hvad?
Over for DR Nyheder afviste to ledende medarbejdere fra det Singaporebaserede datterselskab Dynamic Oil Trading torsdag, at der var tale om svindel, mens OW Bunker i sine officielle meddelelser bruger betegnelsen bedrageri. Men hvorfor er det så ikke politianmeldt?
Hvad vidste ledelsen? Har risikostyringen har været så slap, at fiksfakserierne har kunnet foregå uden at blive opdaget eller i hvert fald registreret af selskabets systemer. Selskabets chef for risikostyring Jane Dahl Christensen blev afskediget torsdag som en kosekvens af manglende afdækning af risikoen for prisfald på olie, men ifølge fondsbørsmeddelelsen har fyringen ikke noget med bedrageriet at gøre.
Overlever OW Bunker? Det ser sort ud, for bankerne trak stikket natten til torsdag, efter oplysninger om den omfattende svindelsag i Singapore. OW Bunker havde ellers lige forhandlet en ny aftale på plads med det såkaldte syndikat, der består af 13 banker.
Hvor er Jim Pedersen? Mens bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen har været fremme i medierne og udtalt sig om virksomhedens deroute, er selskabets administrerende direktør endnu ikke stået frem.
De mange spørgsmål omkring OW Bunker rejste sig torsdag, da det kom det frem, at selskabet har tabt 150 millioner dollar på fejlslagne oliehandler. Samtidig offentliggjorde ledelsen, at der er sket bedrageri for 125 millioner dollar i datterselskabet Dynamic Oil Trading i Singapore.
Det har fået virksomhedens banker til at trække stikket, og dermed er OW Bunker tæt på konkurs.