Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det skandaleramte olieselskab OW Bunker kan have tabt trekvart mia. kr. i Singapore på at finansiere oliekøb for en økonomisk svag samarbejdspartner.
Arvid Andersen, der er advokat for ledelsen i OW Bunkers singalesiske datterselskab Dynamic Oil Trading (DOT), bekræfter, at den påståede svindelsag handler om såkaldt "credit sleeving".
Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie finans.dk.
Credit sleeving er en betegnelse, der bruges, når en tredjepart hjælper med at finansiere et køb for en partner, der ikke selv har penge eller tilstrækkelig kreditværdighed til at gennemføre det.
Metoden er almindeligt kendt i shippingmiljøet. Ifølge en person tæt på OW Bunkers datterselskab i Singapore har OW Bunker-datterselskabet finansieret store mængder olie for især den lokale samarbejdspartner Tankoil Marine Services.
Ifølge kilden har DOT købt olien af et raffinaderi og solgt den videre med en ganske lille fortjeneste til Tankoil. Dermed kunne DOT bogføre en hurtig gevinst - men kun på papiret, da salget sker på kredit og først afregnes efterhånden som olien videresælges til rederier.
Metoden er særligt risikabel, fordi der er tale om store mængder, og fordi man ikke kan tage pant i "sleevet" olie i modsætning til salg til rederier, hvor leverancen er beskyttet af internationale maritime regler.