Oversete vækstmuligheder på sydkoreansk marked

Danske virksomheder »glemmer« at trække på den frihandelsaftale, der eksisterer mellem EU og Sydkorea. Det taber de årligt 150 mio. kr. på.

Kommerciel direktør Kenneth Loberg, Kopenhagen Fur, fortæller, at det kræver masser af tid og kræfter at opbygge et tillidsforhdold til de sydkoreanske forretningspartnere. Foto: Christian Liliendahl Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den fremadstormende sydkoreanske tiger-økonomi udgør et potentielt marked for danske virksomheder af alle størrelser. Samhandlen er stigende, men der har ikke været det ventede boost, efter frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea trådte i kraft for tre år siden.

Spørger man industriens organisation, DI, er der endda tegn på, at danske virksomheder enten er uvidende om mulighederne i handelsaftalen eller simpelthen undlader at bruge dem. I hvert fald viser tal fra EU-Kommissionen, at Danmark ligger på en lident flatterende 24. plads mellem 28 EU-lande, når det kommer til, i hvilket omfang man bruger mulighederne for told- og afgiftsfritagelse i samhandlen.

»Man kan ikke se opgørelsen som et udtryk for, at der ikke er samhandel mellem Danmark og Sydkorea. Men det rejser spørgsmålet om, danske virksomheder gør brug af den her aftale, der kan fritage dem fra told og importafgifter. Det ser ud som om, vi har et stort uudnyttet potentiale. Beregninger viser, at danske virksomheder går glip af 150 millioner kroner årligt ved ikke at gøre brug af aftalen,« siger Kristoffer Bang Refberg, konsulent i DI, til Berlingske.

Og det undrer ham. For der er samlet tale om et mærkbart beløb, som virksomhederne »glemmer«, og den skrappe internationale konkurrence, som mange danske virksomheder er udsat for, burde i hans optik fordre, at der bliver set på alle muligheder for at booste ens provenu.

»For mange virksomheder er det ofte små marginaler, man arbejder med. Her kan afviklingen af selv små satser, fem eller ti procent, gøre en forskel, når man er i en hård konkurrencesituation. Så det er i høj grad værd at gøre brug af frihandelsaftalen,« siger DI-konsulenten.

Danmark har en vareeksport til Sydkorea, der ifølge Eurostat-tal fra DI i 2013 lå på lidt over fire milliarder kroner. Eksporten til den østasiatiske tigerøkonomi er overordnet steget de seneste fem år, men raten har ikke været voldsom, og den ligger langt under udviklingen for EU som helhed. Mens den europæiske vareeksport til Sydkorea er mere end fordoblet på fem år, så er den danske eksport i samme periode kun steget ca. 15 procent.

Og det er ikke fordi, der hverken er potentiale eller sydkoreansk interesse. Det handler nok mere om, at en række brancher skal få øjnene op for, at der på den anden side af kloden ligger et fremadstormende marked med en købekraft noget nær den danske, som har interesse i danske kvalitetsprodukter.

»Vi taler om et meget bredt udsnit af produkter, man kunne sælge til Sydkorea. Vi har en traditionel styrke i form af vores fødevarer, der anses som værende af høj kvalitet og sikkerhed – og det er på mange måder det, sydkoreanerne forbinder med Danmark,« siger DIs Kristoffer Bang Refberg og tilføjer:

»Men der er også muligheder inden for design og typiske high end-produkter og pharma – og så er der i høj grad efterspørgsel for danske løsninger inden for grøn teknologi. Når det kommer til grønne løsninger, så er sydkoreanerne faktisk langt fremme i skoene i dag.«