Overraskende udvikling: Gigantbødesag mod Intel skal tages op igen

EU-Domstolen sender kæmpebøden, som chipgiganten Intel fik for otte år siden, retur til en lavere domstol til ny behandling. Det efterlader en række nye og truende kæmpebøder i et tomrum.

Foto: JUSTIN SULLIVAN. Computerchipgiganten Intel blev i 2009 idømt den hidtil største bøde, som er givet i en konkurrencesag i EU, for at have presset PC-producenter til at udelukke produkter fra Intels konkurrent, AMD. Arkivfoto: Justin Sullivan, Getty Images/AFP/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Den skelsættende konkurrencedom mod computerchipgiganten Intel skal gå om.

Det har EUs øverste, juridiske myndighed, EU-Domstolen, afgjort onsdag formiddag. Domstolen har sendt sagen med bøden på næsten otte milliarder kroner retur til en lavere retsinstans, som skal »undersøge de argumenter, som Intel har fremlagt«.

Dermed er det fortsat helt uafklaret, hvordan den over otte år lange sag vil ende, og hvilken indflydelse den får på en række andre - og siden endnu større - bødesager, som EU-Kommissionen siden har afgjort. Alle havde imødeset en endelig afgørelse og dermed en juridisk afklaring af kæmpebøderne i de konkurrencesager, som EU-Kommissionen har behandlet.

Afgørelsen ses derfor som et slag mod EU-Kommissionen, som i næsten 20 år aldrig har fået omstødt en afgørelse ved EU-Domstolen.

Betalte for at holde konkurrenten ude

Intel fik for otte år siden den hidtil største bøde, som er givet i en konkurrencesag i EU. Chipgiganten blev i 2009 af EUs daværende konkurrencekommissær, hollandske Neelie Kroes, dømt til at betale 1,06 milliarder euro eller næsten otte milliarder kroner for at have forsøgt at presse sin nærmeste konkurrent, computerchipproducenten AMD (Advanced Micro Devices) ud af markedet ved mellem 2002 og 2005 at få de store PC-producenter som Dell, Hewlett-Packard (HP), NEC og Lenovo til at holde sig til Intels produkter mod at få rabat. Intel betalte således computerproducenterne for ikke at bruge AMDs produkter.

Intel krævede, at mindst 95 procent af alle chips i PCerne kom fra Intel, som dengang ifølge EU-Kommissionen sad på 70 procent af markedet for computerchips. Det var i 2009 på 22 milliarder euro på verdensplan - heraf de 30 procent i Europa. Intel betalte også den store tyske elektronikkæde, Media Markt, for udelukkende at sælge PCer med Intel-processorer i.

EU-Domstolen mener imidlertid, at den lavere domstol ikke ved sagsbehandlingen undersøgte tilstrækkeligt, om Intels rabatter til andre selskaber begrænsede konkurrencen, og derfor skal sagen gå om, lød afgørelsen onsdag.

EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, slog i juni i år bøderekorden ved at tildele internetgiganten Google en bøde på 18 milliarder kroner for ulovligt at have henvist til sine egne indkøbstjenester, når man brugte Googles søgemaskine til at søge.

Afgørelse skaber uklarhed om nye bøder

Margrethe Vestager har sager kørende mod Qualcomm og Google, og hendes afgørelse i en endnu større Google-sag, nemlig om internetgigantens mobilstyresystem Android, ventes inden nytår. På grund af mobiltelefonernes betydning i verden af i dag vil en afgørelse, der går Google imod, have en endnu større indflydelse på hele Google-imperiets forretning end sagen om indkøbstjenesterne.

Qualcoom anklages for at have betalt Apple for udelukkende at bruge Qualcomm-chips i Apples produkter.

Intel-sagen er en af de længstvarende i EU-Domstolens historie og er blevet fulgt tæt. Bøden på de 1,06 milliarder euro var mere end dobbelt så stor som de 497 millioner euro, som den amerikanske softwaregigant Microsoft fik i 2004 for at have flettet sine egne programmer lidt for effektivt sammen med computerstyresystemet Windows, således at konkurrerende produkter ikke virkede nær så godt som Microsofts egne programmer.

Dømt andre steder i verden

De 1,06 milliarder euro udgjorde 4,15 procent af Intels samlede omsætning i 2008 på 37,6 milliarder dollars. EU-Kommissionen havde allerede dengang haft mulighed for at opkræve en bøde på ti procent af det årlige, globale salg.

Intel er i både Japan og Sydkorea blevet dømt for at misbruge sin dominerende markedsposition.

Margrethe Vestager gav 30. august 2016 den amerikanske iPhone-producent Apple et gigantisk skattesmæk på næsten 100 milliarder kroner, som Apple skal efterbetale til den irske statskasse i manglende skat. Her var der ikke tale om en bøde men om en efterbetaling på grund af en skatteaftale mellem Apple og Irland, som EU-Kommissionen erklærede for at være ulovlig statsstøtte gennem 25 år.