Overraskende dom om godtgørelse ved aldersdiskrimination

Højesteret nedsatte i en overraskende dom 1. oktober 2014 godtgørelsen til piloter, der var blevet udsat for aldersdiskrimination i forbindelse med en afskedigelsesrunde i SAS. Der er dermed sået tvivl om det ellers så sikre udgangspunkt om, at aldersdiskrimination i forbindelse med afskedigelser koster arbejdsgiveren minimum seks måneders løn i godtgørelse.

Mette Klingsten er partner i Bech-Bruun og leder af firmaets faggruppe for arbejds- og ansættelsesret. Hun skriver om juridiske emner hver anden søndag i Berlingske Business. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Evald©
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som følge af arbejdsmangel afskedigede SAS i 2008 54 piloter. De piloter, der efter den kollektive overenskomst var berettigede til at modtage pension, blev på baggrund af forhandlinger mellem SAS og henholdsvis Dansk Pilotforening og de tilsvarende foreninger i Norge og Sverige stillet forrest i køen af kandidater til afskedigelse. Prioritering af de pensionsberettigede piloter førte til, at alle de afskedigede piloter var i alderen 60 til 65 år. Seks af piloterne anlagde herefter sag mod SAS med krav om godtgørelse for aldersdiskrimination.

Det var Østre Landsrets synspunkt, at afskedigelserne var foretaget under formildende omstændigheder, og at piloterne derfor alene var berettiget til godtgørelse svarende til tre måneders løn.

Dette godtgørelsesniveau forhøjede Højesteret med én måneds løn under ankesagen, hvor parterne i øvrigt var enige om, at SAS havde udvalgt piloterne i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination. Det overraskende ved Højesterets dom er, at godtgørelsen ikke blev forhøjet yderligere til seks måneders løn svarende til niveauet i tilsvarende sager.

Højesteret udtalte i afgørelsen, at der var grund til at fravige tommelfingerreglen, blandt andet fordi der var tale om afskedigelser begrundet i arbejdsmangel, og fordi det var en formildende omstændighed, at piloterne gennem hele deres arbejdsliv var klar over, at pensionsalderen pligtmæssigt var mellem 60 år og 65 år, og at de som følge af overenskomsten var sikret et forsørgelsesgrundlag fra denne alder. Derudover fremhævedes det som en formildende omstændighed, at pilotforeningerne havde godkendt, at alder var hovedkriteriet ved afskedigelserne. Taget i betragtning, at aftaler mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager/arbejdstagerens fagforbund om tilsidesættelse af ufravigelige regler generelt ikke anses som en formildende omstændighed i dansk ret, kan argumentationen undre.

Under hensyn til de formildende omstændigheder nåede flertallet af Højesterets dommere ikke desto mindre frem til, at godtgørelsen skulle udmåles til fire måneders løn, mens mindretallet – i overensstemmelsen med hovedreglen – ville sætte beløbet op til seks måneders løn.

Ved denne overraskende dom har Højesteret sået tvivl om den ellers så sikre tommelfingerregel om godtgørelsesniveauet for overtrædelser af forbuddet mod aldersdiskrimination ved afskedigelser.

Det må herefter forventes, at der vil opstå flere lignende sager, hvor arbejdsgiverne vil argumentere for, at deres handlinger i strid med de forskellige diskriminationsforbud var båret af formildende omstændigheder og iagttog fornuftige formål.