Overlever Dankortet et salg af Nets?

Et salg af Nets er også et farvel til den musketer-ed om fælles udvikling af Dankortet, som bankerne herhjemme har stået for.

Peter Nyholm, finansredaktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om Nets’ formand Peter Lybecker hårdt presset af kritiske historier om salgsprocessen gav en ubetinget garanti for bankernes opbakning til Dankortet, så kan det snart vise sig, at særligt storbankernes opbakning stille og roligt siver, når de om få uger formentlig er ude af deres ejerskab af Nets.

For der er allerede murren i krogene. Særligt Danske Bank og Nordea har brug for at tjene flere penge – og netop den lave indtjening på Dankortet er i kikkerten for de sultne pengemænd. I årevis har samarbejdet med de mindre banker om Dankortet nemlig betydet fælles udviklingsomkostninger. En kæmpe som Nordea med mere end ti millioner kunder i Norden har altså populært sagt leveret præcis samme kortservices som en lille lokalbank et sted på den jyske hede. Den fest gider de store banker ikke længere betale. Nu må stordriftsfordele have værdi.

For indtjeningskravene er høje i bankerne og lånelysten udebliver fortsat. Desuden bør Nordea og Danske Bank qua deres størrelse kunne forhandle sig til langt bedre deals med de store kortudbydere VISA og Mastercard.

Et kommende farvel til Dankortet blev der i høj grad tolket på, da Nordea-direktør Anders Jensen i et interview med Berlingske Business var mere end tøvende i sin opbakning til det billige nationale betalingskort. Efter pres blev Anders Jensens opbakning dog mere tydelig, men der er nok blevet bandet en gang eller to i Nordea-kollega Peter Lybeckers kontor over den dårlige timing med den vage opbakning. Bankerne skal jo helst signalere fælles front, i hvert fald indtil Dankort-aftalen udløber i 2020. Andet kan jo potentielt reducere buddene på Nets, som bankerne jo ejer i fællesskab.

Men ét er, hvad man signalerer udadtil, noget andet er, hvad man gør i praksis. Rundt om i banklandskabet er det allerede blevet sværere at finde henvisningerne til Dankortet – i stedet reklameres der typisk for Mastercard. Og det er heller ikke længere altid kutyme at skifte kundernes Mastercard automatisk ud med et Dankort, når kunden runder 18 år.

Årsagen er, at der er rigtig mange penge i, at danskerne bruger f.eks. Mastercard frem for Dankortet. Det er penge, som betales af detailhandlen i det omfang, at butikkerne ikke vælter regningen direkte over på kunderne. For selv om det som oftest koster det samme, om man svinger det ene eller det andet kort, så betyder sirlige usynlige betalingssystemer, at der typisk ender en lidt højere andel hos banken og lidt mindre i butikken.

Fremadrettet er der kun forbrugerne og detailhandlen til at betale, hvis og når bankerne stille og roligt siver fra Dankort-samarbejdet. Det er derfor, at store dele af detailhandlen har advaret mod et salg af Nets.

Endnu ved vi ikke, hvordan vi fremover kommer til at betale i butikkerne. Dankortet kan meget vel blive erstattet af en virtuel pung, som knytter sig til mobiltelefonen. Danske Bank har jo allerede med lanceringen af MobilePay med succes valgt at gå egne veje til stor fortrydelse for de andre banker.

Der er mere opbrud på vej.