Overfusninger og ulønnet arbejde: 14 ansatte klager over direktøren i København ZOO

På otte måneder har den øverste direktør i København ZOO, Pernille Mehl, gjort sig så upopulær, at en stor gruppe ansatte har klaget over hende. De hævder, at hun skaber frygt, har overfuset flere ansatte og opfordret til ulønnet arbejde. Direktøren undskylder, hvis hun »har været for direkte«.

Hun har endnu ikke været direktør i København ZOO i et år. Men allerede nu har en række af Pernille Mehls ansatte rejst hård kritik af hendes ledelse. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pernille Mehl havde kun lige sat sig i stolen som øverste direktør for København ZOO, da hun i efteråret inviterede Dansk Erhverv Magasinet inden for til et interview.

Emnet var hendes store ambitioner for den 164 år gamle dyrepark på Frederiksberg. Og ikke mindst hendes måde at bedrive ledelse.