Otte energihandlere har siddet bag lås og slå i næsten to måneder – nu er de løsladt

Efter knap to måneder bag tremmer er otte energihandlere fra et aarhusiansk energihandelsselskab fredag eftermiddag blevet sat på fri fod. Bedre sent end aldrig, lyder det fra en af sagens forsvarere. Alle otte er fortsat sigtet for at have tilranet sig et trecifret millionbeløb på ulovlig vis.

Vestre Fængsel i København huser en stor del af landets varetægtsfængslede. Om en eller flere af de otte varetægtsfængslede energihandlere har siddet her, er ikke Berlingske bekendt. Niels Ahlmann Olesen

Otte energihandlere – tre direktører og fem ansatte – fra et succesfuldt aarhusiansk energihandelsselskab har i næsten to måneder siddet bag tremmer i arresthuse på tværs af landet.

Nu er de igen på fri fod.

Flere af forsvarsadvokaterne i sagen oplyser, at deres klienter blev løsladt fredag eftermiddag klokken 13.30.

De otte – der alle nægter sig skyldige – anklages for at have svindlet sig til et trecifret millionbeløb ved hjælp af omfattende manipulation med priserne på elmarkedet. En forbrydelse, der kan give op til seks års fængsel.

De er fortsat sigtede i sagen, som internt i politiet går under navnet »Operation Bonus«.

»Vi er glade for, at der langt om længe er sket en løsladelse, og den her uholdbare situation er bragt til ende,« siger advokat Hans Jakob Folker fra firmaet Kromann Reumert, der repræsenterer en af de tre sigtede direktører.

Er der noget nyt om selskabet?

»Det kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt. Nu skal vi samle tankerne og genetablere kontrollen med selskabet, som har været afbrudt. Og så må vi se, hvad der kommer til at ske,« siger Hans Jakob Folker.

Leder af Kromann Reumerts erhvervsstrafferetsspeciale Hans Jakob Folker er forsvarsadvokat for den aflyttede energidirektør. Folker er tidligere vicestatsadvokat i Bagmandspolitiet. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fra politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) lyder det i en mail, at sagen fortsat efterforskes.

»NSK har de seneste uger foretaget en hel række efterforskningsskridt, og på nuværende tidspunkt vurderer NSK, at fortsat varetægtsfængsling af de sigtede ikke længere er af væsentlig betydning for sagens efterforskning, hvorfor de er blevet løsladt,« skriver NSK.

»Bedre sent end aldrig«

Både de otte energihandlere samt selskabet, de arbejder for, er omfattet af et navneforbud, som forhindrer Berlingske i at bringe deres identitet.

Man kan højst være varetægtsfængslet i fire uger ad gangen, inden en dommer igen skal tage stilling til frihedsberøvelsen.

Ved et retsmøde i maj blev varetægtsfængslingen forlænget med fire uger. På tirsdag skulle Retten i Aarhus så igen tage stilling til varetægtsfængslingen. Men med fredagens løsladelser bliver det ikke nødvendigt.

»Det er bedre sent end aldrig. Vi er selvfølgelig glade for, at politiet selv traf beslutningen om at løslade dem, så vi ikke skulle i Retten i Aarhus på tirsdag og igen bruge en dag på at forsøge at overbevise en dommer om det. På den måde er der selvfølgelig både glæde, tilfredshed og lettelse i dag,« siger advokat Kåre Pihlmann, der repræsenterer en anden af de tre sigtede direktører.

»Jeg tror nu roligt, man kan konstatere, at der ikke vil blive hvilet mange minutter på laurbærrene, da der er en virksomhed, som fra den ene dag til den anden blev bremset voldsomt op. Der forestår et kolossalt genopbygningsarbejde,« fortsætter advokaten.

Den omfattende brug af varetægtsfængsling er sjældent set i sager om økonomisk kriminalitet og er af eksperter blevet kaldt »helt ekstraordinær«.

Når en dommer i sagen valgte at give grønt lys til det usædvanlige skridt, skyldes det, at anklagemyndigheden var bange for, at de otte personer ville forsøge at påvirke den videre efterforskning af sagen, hvis de var på fri fod.

»Efter sagens omstændigheder, hvor der er 8 sigtede for enslydende forhold, er der på nuværende tidspunkt bestemte grunde til at antage, at de sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at påvirke og/eller afstemme deres forklaringer indbyrdes og/eller med de øvrige ansatte i selskabet,« lyder det i retsbogen fra det første retsmøde i sagen.

Aflytning og beslaglæggelser

Berlingske har tidligere fortalt, at en af de sigtede direktører blev telefonaflyttet i over en måned, før politiet slog til med anholdelser. Og at der i forbindelse med anholdelserne blev foretaget omfattende beslaglæggelser.

Det gælder både en række af de sigtedes andele af en stribe ejendomme i området omkring Aarhus og i Nordsjælland samt private konti hos flere af de fængslede energihandlere. Ifølge Berlingskes oplysninger er nogle af de spærrede konti ejet i fællesskab med andre – for eksempel en ægtefælle.

»Der er ikke nogle ændringer i forhold til de ting, I har beskrevet omkring beslaglæggelser. Når man fra den ene dag til den anden tager hele direktionen og yderligere en række nøglemedarbejdere ud af spil, bliver det tæt på en de facto lukning af selskabet. For hver dag, der går, bliver det selvsagt vanskeligere og vanskeligere at få det i gang igen,« siger Kåre Pihlmann.

Advokat Jan Schneider, der repræsenterer en af de fem ansatte, fortæller, at hans klient er »utrolig glad for at være blevet løsladt«.

»Det giver os nogle muligheder for at arbejde med forsvaret, som vi ikke har haft på et tidligere tidspunkt. Jeg har en forventning om, at efterforskningen vil pågå i hvert fald et år eller to, før sagen kan afsluttes,« siger Jan Schneider.

Hans klient har siddet varetægtsfængslet i Svendborg og skal nu gøre op med sig selv, om han fortsat vil være ansat i det pågældende selskab.

»Så må ejerne gøre op, om de kan og vil fortsætte selskabet,« siger Jan Schneider.