Organisationer bakker op om fængslernes produktion

Både fagforbund og brancheorganisationer bifalder, at indsatte i de danske fængsler producerer varer i stor stil til private virksomheder. Det afgørende er, at man ikke underbyder andre virksomheder, lyder meldingen.

Det er en grundlæggende fornuftigt, at de indsatte i danske fængsler producerer varer til dansk erhvervsliv. Det mener både fagforbundet Træ, Industri og Byg (TIB) og Håndværksrådet, der er organisation for en lang række små og mellemstore virksomheder.

Hverken i Håndværksrådet eller TIB frygter man, at fængslerne tager arbejde fra andre virksomheder. Afdelingschef i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen, henviser til, at et tilsyn under Kriminalforsorgen med repræsentanter for både lønmodtagere og arbejdsgivere holder skarpt øje med, om konkurrencen foregår på lige vilkår.

»Det afgørende for os er, at fængslerne ikke skal kunne sælge produkterne billigere, end det er muligt for virksomheder uden for fængslet. Derfor er det vigtigt med et tilsyn, og det er bestemt mit indtryk, at det fungerer fint i øjeblikket,« siger Søren Nicolaisen.

De indsatte i fængslerne får en grundløn på lidt over otte kr. i timen, og med diverse kvalifikationstillæg kan timelønnen snige sig op på 13 kr. Til gengæld er det nødvendigt at ansætte et stort antal værkmestre og projektlærere, der bl.a. skal holde snor i produktionen, sørge for sikkerheden og lære de indsatte op. Alt i alt overstiger omkostningerne i de fleste tilfælde niveauet i det private erhvervsliv, og under alle omstændigheder må fængslet ikke tilbyde produkterne til under markedsprisen.

Hos TIB, der er fagforbund for cirka 70.000 ansatte i byggeriet og i træ- og møbelindustrien, bakker næstformand Johnny Skovengaard også op om fængslernes virksomheder. Johnny Skovengaard er selv medlem af Kriminalforsorgens tilsynsråd, og han er endnu ikke stødt på unfair konkurrence fra fængslerne.

»Vi har indimellem sager, hvor virksomhederne mener, at fængslerne tager arbejde fra dem. Men vi har endnu ikke fundet eksempler på, at fængslerne har konkurreret på ublu vilkår,« siger Johnny Skovengaard, der ikke ser problemer i de indsattes lønniveau.

»Vi accepterer fuldstændigt, at fængslerne er et særligt område, hvor arbejdsvilkårene nødvendigvis må være anderledes end det øvrige arbejdsmarked,« siger han.

Fængslernes virksomheder havde sidste år en omsætning på lidt over 100 mio. kr., hvoraf de 73 mio. kr. kom fra salg til virksomheder uden for fængselsmurene. Bundlinjen bød på røde tal på lidt over 10 mio. kr., som Kriminalforsorgen dækker. De seneste fem år har fængselsvirksomhederne i alt haft årlige underskud 10-15 mio. kr., men daglig leder af Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed, Peter Larsen, mener, at pengene er givet ekstremt godt ud.

»Det er bestemt ikke dyrt i forhold til, hvad samfundet får ud af det. De indsatte bliver holdt i gang og kan i langt større omfang bidrage til arbejdsmarkedet, når de kommer ud,« siger han.

De fleste af fængslernes virksomheder kører med mindre underskud, og det er helt naturligt, mener beskæftigelsesleder i statsfængslet Renbæk i Sønderjylland, Peer Bendtson.

»Vores lønudgifter dækker også folk uden for fængslet, der er ansat på normal overenskomst. De skal f.eks. sætte de indsatte i gang og sørge for sikkerheden. Hovedopgaven er ikke at tjene penge, men at beskæftige de indsatte,« siger han.