Ordrer går direkte til lageret

Online-salget kommunikerer direkte med alle it-systemer i huset - samt hos kunderne.

Læs mere
Fold sammen
Et par klik. Ordren er lagt – og ryger direkte til lageret, som ekspederer rørkoblinger, vibrationsmotorer og de øvrige mere end 450.000 varenumre af sted til kunderne hos distributør af tekniske komponenter BRD. KLEE, hvor salget automatisk registreres i regnskabssystemerne, og kunderne kan følge ordren online.

BRD. KLEE har de seneste seks år satset – og udviklet deres e-business-aktiviteter for at skabe en langt mere automatisk salgsproces.

Hvert år handler omkring 6.000 kunder gennem online-kanalen, som dels tilgås via portalen på internettet, dels gennem en integration til nogle af kundernes egne it-systemer, hvor de kan klikke sig gennem varekatalogerne.

- Vores e-business-løsning er integreret i vores øvrige it-systemer. Med mindre kunden har spørgsmål eller kommentarer til deres ordrer, ryger ordren simpelthen uden om vores salgsafdeling og direkte til lagermedarbejderne. Det er typisk kun de kunder, som har behov for rådgivning, som ringer op. Ellers kører det direkte i systemet. Og det har naturligvis lettet administrationen, hvilket også var et af målene med løsningen, forklarer it-udvikler hos BRD. KLEE, Ryan Skov.

Firmaer øger vækst gennem online-kanaler

Læs Henriette Webers blog om hvor mange ressourcer man skal bruge på sociale netværk

Firmaer sløve til indbyrdes nethandel

Kunderne serverer designforslag

Firmahjemme-sider har behov for ansigtsløft

30 procent online

Det er over seks år siden, at virksomheden begyndte at overveje at koble en online-kanal på det fysiske salg, som stadig udgør en stor del af omsætningen, mens 30 procent af ordrerlinjerne foregår via internettet.

Startskuddet blev at erstatte de trykte kataloger først med cd-rom-kataloger og siden med e-handel implementeret på hjemmesiden. Siden da har virksomheden løbende udviklet løsningen, som administreres af en it-afdeling med tre medarbejdere, samt to medarbejdere til at opdatere varekataloget med produkter, pdf-kataloger og 3D-tegninger.

- Vores mål er, at systemet skal udvikles løbende. Derfor gør vi meget ud af at lytte til input fra kunderne og hente inspiration i udlandet. En af de ting, vi arbejder på lige nu, er at give virksomhederne mulighed for at foretage genbestillinger, så de hurtigt kan lægge gamle ordrer i indkøbskurven igen, siger Ryan Skov.

Firmaer øger vækst gennem online-kanaler

Læs Henriette Webers blog om hvor mange ressourcer man skal bruge på sociale netværk

Firmaer sløve til indbyrdes nethandel

Kunderne serverer designforslag

Firmahjemme-sider har behov for ansigtsløft