Optræk til retssag om Mærsks dødsbo

Det trækker alvorligt op til en retslig afgørelse mellem Gentofte Kommune på den ene side og staten repræsenteret ved Skat på den anden.

Staten og Gentofte Kommune strides om, hvordan pengene i boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller skal fordeles. Det ender måske i en retssag. Arkivfoto: Nils Meilvang
Læs mere
Fold sammen

Der er regler på området, men de er ganske uklare, samtidig med at der ikke findes domspraksis, som man kan trække på. Spørgsmålet er, om Gentofte Kommune selv burde have været opmærksom på »fælden« i denne sag, eller om Skat ikke har kommunikeret tilstrækkeligt klart om sagen. Og med så stor usikkerhed giver det god mening at lade en domstol komme med sin afgørelse og dermed få et konkret ansvar placeret.

Sagens kerne er halvanden milliard kroner. Halvanden milliard skattekroner, og det er ikke ligegyldigt i hvilken offentlig kasse, disse halvanden milliard kroner havner.

Sagen handler om den fortsatte og optrappede strid om en del af boskatten efter skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde i april 2012. Som Berlingske Business tidligere har skrevet, var der udsigt til, at Mc-Kinney Møllers hjemmekommune, Gentofte, skulle have en tredjedel af den samlede skat fra Mærsk-boet, hvad der svarer til halvanden milliard kroner. Det er hovedreglen om fordelingen af boskatter mellem stat og kommune.

Men-men. Der er nemlig en særregel, og hvis både kommunen og skattemyndighederne ikke er opmærksomme på denne særregel, men sover i timen, så er konsekvensen, at kommunen ikke får en klink. Nok er Gentofte Kommune en stor kommune, men halvanden milliard kroner ville kunne finansiere ikke så få skoler, ældreboliger eller andre tilbud til kommunens borgere.

Gentofte på sin side bliver først opmærksom på, at de halvanden milliarder kroner ser ud til at gå kommunens næse forbi i juni 2014, hvor daværende økonomidirektør Jens Peter Friis spørger Skat om, hvor pengene fra Mærsk-boet bliver af. Det får så Skat ved Leo Holm, der er funktionsleder hos Dødsbo2-afdelingen hos Skat i Korsør, til at skrive tilbage, at eftersom to års-deadlinen er overskredet, er der ingen penge til Gentofte Kommune.

Det fremgår af den korrespondance mellem Skat og Gentofte, som Berlingske Business har søgt aktindsigt i, at der er usikkerhed om, hvornår Skat i grunden er blevet opmærksom på, at to års reglen i Mc-Kinney Møller-boet ikke kunne overholdes. Ligesom der foreligger et særligt bilag, som Skat angiveligt har skrevet med titlen »Fakta om deling af dødsboskat mellem staten og kommunerne.« Det fremgår ikke, hvem der har skrevet notatet, det er uden datoangivelse, og det fremgår ikke, hvor dette bilag hører til. Det særlige ved notatet er, at det omhandler reglerne for boskatter for en person, der er død i 2012 med en præcisering af, at der skal foreligge opgørelse inden 1. maj 2014.

Det hele er ganske kompliceret. Dødsboer behandles af Skifteretten, og det er Skifteretten, der har givet bobestyrerne i Mærsk-boet udsættelse med den endelige opgørelse til tre år. Det er normal praksis ved meget store bobehandlingssager. Men noget tyder på, at Skat har været orienteret om denne udsættelse og dermed været vidende om, at den helt afgørende to års-regel overskrides uden at orientere kommunen om udsættelsen.

Spørgsmålet er altså hvem af de to, Skat eller kommunen, der har været i god tro, og hvem der har været i ond tro.

To års-skillelinjen om, hvorvidt en kommune skal have en tredjedel eller slet ingenting, er et misfoster i lovgivningen. Og da i særlig grad, hvis de involverede parter er uenige om tolkningen. Derfor synes det at være svært at undgå en retssag.