Optimistisk topchef: »Arla ligger i et smørhul«

For første gang nogensinde i Arlas historie er det muligt for mælkeproducenterne at producere mere mælk til mejerierne, fordi EU har ophævet mælkekvoterne. Arla ligger i et smørhul, siger topchef Peder Tuborgh.

Foto: Henning Bagger. »Heldigvis ligger vi i et smørhul. Lige nu producerer danske landmænd seks til syv procent mere mælk end tidligere. I de kommende år vil vore ejere, især i Danmark, Tyskland og Holland, producere betydeligt mere mælk. Det første gang nogensinde i Arlas 45-årige historie, at andelshaverne har mulighed for at producere mere, fordi der ikke længere er nogen kvoter,« siger Peder Tuborgh.
Læs mere
Fold sammen

Arlas administrerende direktør Peder Tuborgh vil med en ny strategi for de kommende fem år, »Good Growth 2020«, øge væksten i forretningen. Der skal tjenes flere penge i Arla, så det øger indtjeningen i landbruget og gavner de økonomisk pressede mælkeproducenter.

Hans udgangspunkt er, at Arlas mælkeproducenter frem til 2020 vil øge produktionen af råmælk med mindst 2,5 milliarder kg til 16,5 milliarder kg årligt. Det er i naturlig følge af, at EU fra i år har ophævet mælkekvoterne, der i mange mange år har lagt låg over mælkeproduktionen i hvert EU-land og hos den enkelte landmand. Der var simpelthen en maksimum grænse for produktionen for at undgå overproduktion og for lave priser.

»Heldigvis ligger vi i et smørhul. Lige nu producerer danske landmænd seks til syv procent mere mælk end tidligere. I de kommende år vil vore ejere, især i Danmark, Tyskland og Holland, producere betydeligt mere mælk. Det første gang nogensinde i Arlas 45-årige historie, at andelshaverne har mulighed for at producere mere, fordi der ikke længere er nogen kvoter,« siger Peder Tuborgh.

Trods lang tids elendige priser på råmælk, som dog på det seneste har rettet sig lidt til det bedre, er der lysere tider forude for leverandørerne og Arla, vurderer han. Både på kort og lang sigt ventes der på globalt plan øget efterspørgsel efter mejeriprodukter.

Peder Tuborgh kan støtte sig til de meget optimistiske prognoser fra FNs fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Organisationen venter det globale forbrug af mejeriprodukter stiger med 50 procent i 2050 i forhold til 2005. Og det kan skabe øget vækst og profit for Arla, hvor topchef Peder Tuborgh allerede i 2020 tror på, at omsætningen er vokset fra sidste års 79 milliarder kr. til 95-100 milliarder kr.

Arlas største danske andelshaver har big business. Han har omkring 2.000 køer og leverer 22 mio. kg. mælk årligt til sit mejeri. Landmanden og hans kolleger i Danmark, Sverige, Tyskland, England, Belgien, Luxembourg og Holland er selve fundamentet for, at Arla fortsætter sin hæsblæsende vækst.

Danmark er det land med de største gårde i de syv lande i Nordeuropa, hvor Arla har andelshavere. I gennemsnit producerer hver af Arlas 12.700 andelshavere 1,1 mio. kg om året.

Mens en landmand i Sverige i gennemsnit producerer 680.000 kg er tallet væsentligt højere i Danmark og England, henholdsvis 1,7 mio. kg og 1,2 mio. kg. Den stærkt voksende mængde mælke, der nu og fremover kommer ind på Arlas mejerier understøtter den stigende aktivitet i mejeriselskabet. Det skal øge indtjeningen hos bønderne og Arla.