Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den britiske finansminister Alistair Darling er kommet under voldsomt pres, efter at han i parlamentet måtte indrømme, at to CD-skiver med følsomme oplysninger er forsvundet. Blandt andet kan man på CDerne finde en liste med samtlige modtagere af børnepenge, navne, adresser og fødselsdatoer på børnene, forsikringsnumre og bankforbindelser.
Bankerne i Storbritannien overvåger nu alle 7,25 millioner konti, som står angivet på CDerne, og alle opfordres til at følge med i, om der sker »usædvanlige aktiviteter« på egne bankkonti. Alistair Darling siger, at eventuelle tab vil blive dækket. Alistair Darling har kaldt det en »katastrofal« fadæse.
CDerne, som er beskyttet med kodeord, blev 18. oktober sendt af en juniormedarbejder i skatteministeriet til finanskontrollen med kurertjeneste, men de nåede aldrig frem.
Ledelsen hørte først om sagen efter tre uger, og ministeren blev selv informeret 10. november.
CDerne er fortsat ikke dukket op, og nu er også chefen for den pågældende myndighed væk.