Opråb fra dansk milliardkoncern i USA: Europa stræber efter perfektion, der forhaler den grønne omstilling – »man kan simpelthen ikke være så naiv«

Danske og europæiske politikeres tilgang til en grøn energiomstilling er for idealistisk, naiv og langsom. Ikke som i USA, hvor de har forstået, hvad der skal til, siger danske topfolk fra teknologikoncernen Topsoe.

Topsoe A/S i Lyngby. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den danske milliardkoncern Topsoe – navngivet efter stifter dr. Haldor Topsøe – er verdensførende, når det kommer til energiomstillingens teknologiske løsninger.

Selv siger de, at en tredjedel af verdens uundværlige brintmolekyler har været gennem deres teknologi, og at de i år er blevet en af de største spillere på markedet for CO₂-reducerende teknologier.