Opposition: Brian M. har vildledt Folketinget

I dag er det kommet frem, at tinglysningscheferne var klar over massive risici i IT-systemet, og det får Socialdemokraterne og SF til at spørge: Har Brian Mikkelsen løjet som justitsminister?

Det var Brian Mikkelsen (K), som sad for bordenden i Justitsministeriet, da den digitale tinglysning gik i luften for næsten et år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALY SONG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kendte tidligere justitsminister Brian Mikkelsen de massive risici, som Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten valgte at ignorere, da den digitale tinglysning blev sendt i luften? Det er spørgsmålet efter, at Ingeniøren i dag har dokumenteret, hvordan myndighederne var klar over tinglysningsproblemerne, men alligevel satte systemet i søen.

Socialdemokraterne er klar til at sætte fokus på netop dét.

"Det store spørgsmål er, om Brian Mikkelsen som justitsminister har vildledt os med sine svar?," siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht, som nu ønsker en granskning af sagen.

Læs også: Tinglysnings-chefer ignorerede advarsler

Brian Mikkelsen (K), som sad for bordenden i Justitsministeriet, da den digitale tinglysning gik i luften for næsten et år siden, har ellers flere gange understreget i svar, at der ikke var forventning om større implementeringsproblemer.

Ganske som i et svar ved et åbent samråd 28. januar 2010, hvor Brian Mikkelsen (K) ikke lægger fingre imellem: 

»Sagens kerne er, at alle aktører var enige i, at systemet var klart. Det valgte vi selvfølgelig at følge. Der blev lagt en testversion ud til brugerne, og både domstolstyrelsen og brugerne havde testet systemet. Alle aktører sagde god for systemet.« Læs også: S går efter minister i sag om tinglysning

Også SF føler sig vildledt af ministeren. Partiets retspolitiske ordfører Karina Lorentzen fremhæver et skriftligt svar, som kom fra ministeren få dage før implementeringen af tinglysningen.

Her skriver ministeren:

"Det er Domstolsstyrelsens forventning, at der – uanset den grundige test af systemet – må påregnes mindre driftsforstyrelser i perioden umiddelbart efter implementeringen, ligesom der i det hele må påregnes en indkøringsperiode med længere sagsbehandlingstider frem til årsskiftet.”Ikke godt nok set i lyset af dagens nye oplysninger, pointerer Karina Lorentzen.

"I bedste fald må man synes, at deres oplysninger er vildledende," siger hun.

Læs også: S går efter minister i sag om tinglysning

Ignorerede advarsler

Det er fagbladet Ingeniøren, som i dagens udgave offentliggør oplysningerne, som lektor Erik Frøkjær fra Københavns Universitet har fået aktindsigt i. Her dokumenteres det, at Domstolsstyrelsen selv udpeger risikoen for forlænget sagsbehandlet tid som en af de tre øverste risikomomenter – allerede inden idriftsættelsen.

Derudover viser det sig, at Domstolsstyrelsen droppede al test af brugervenlighed på trods af, at "manglende brugervenlighed" på myndighedernes egen liste over risici scorer deprimerende 0,02 point ud af 5 mulige.

Som om det ikke var nok, så viser en rapport, som Erik Frøkjær har fået aktindsigt i, også, at selve IT-systemet dumpede overtagelsesprøven med 43 alvorlige fejl - kun få uger inden systemet skulle gå i luften og på et tidspunkt, hvor papirtinglysningen var lukket ned, så der ikke var andre muligheder end at gå videre med lanceringen.