Opkøb af boligejendomme skaber vækst for Prime Office

Et opkøb fik resultatet i 2015 i ejendomsselskabet Prime Office helt op at ringe.

Prime Office venter i 2016 en omsætning over 105 mio. kr. og et overskud af primær drift (EBIT) på 60-66 mio. kr. Pressefoto: Primeoffice.dk Fold sammen
Læs mere

Både omsætningen og overskuddet er vokset, og nu er selskabet klar til at betale udbytte for 2015 svarende til 1,5 kr. per aktie eller samlet cirka 4,7 mio. kr.

Det fremgår af selskabets regnskab for 2015.

Det markant forbedrede resultat kommer, efter at selskabet i sommer overtog 59 pct. af ejendomsselskabet K/S Danske Immobilien.

- Overtagelsen af K/S Danske Immobilien skete 1. juni 2015, hvorved det er vanskeligt at sammenligne årsrapporten for 2015 med tidligere år, skriver Prime Office i regnskabet.

Omsætningen i 2015 steg til 70,8 mio. kr. fra 20,9 mio. kr. i 2014. Driftsresultatet før skat og renter, EBIT, blev på 44,1 mio. kr. mod 16,7 mio. kr. året før. Og det ventes at vokse i 2016, hvor Danske Immobilien indgår i tallene for hele året.

- Den nye koncern har en høj indtjening og en moderat gæld, og med en kontrolleret vækst føler vi os overbeviste om, at selskabet både vil kunne skabe merindtjening og værdi for aktionærerne, siger Mogens Møller, der er administrerende direktør i Prime Office, i regnskabet.

Prime Office venter i 2016 en omsætning over 105 mio. kr. og et overskud af primær drift (EBIT) på 60-66 mio. kr.

- De økonomiske forventningerne til 2016 er forbundet med en risici og usikkerhedsfaktorer, der kan medføre væsentlige afvigelser i forhold til det forventede. Usikkerhedsfaktorerne er primært udlejning af selskabets ejendomme, ændringer i selskabets omkostninger til vedligeholdelse af ejendomme og ændringer i selskabets finansieringsforhold, står der i regnskabet.

På bundlinjen er resultatet hævet til 206,8 mio. kr. mod 9,1 mio. kr. i 2014. Årets resultat er påvirket af en værdiregulering af selskabets ejendomme på 185,8 mio. kr. i 2015 mod et nul på denne post i 2014.

Målt på huslejen udgør boliger i dag 80 pct. af Prime Office, mens de resterende 20 pct. af porteføljen består af kontorer.

Tabel for Prime Office for 2015:

#

Mio. kr.* FY 2015 FY 2014

----------------------------------------

Nettoomsætning 70,8 20,9

Resultat af primær drift 44,1 16,7

(EBIT)

Resultat før skat 229,9 10,5

Årets resultat 206,8 9,1

----------------------------------------

#

*Selskabet er gået fra at rapportere i euro til kroner. Q2- og H1-sammenligningstal er derfor omregnet med vekselkursen ved udgangen af perioden (7,4599). FY 2014 blev oprindeligt rapporteret i kroner.

Forventninger til 2016:

#

Mio. kr. Ved FY 2015

--------------------

EBIT 60-66

--------------------

#

/ritzau/FINANS

 

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk