Danske IT- og ingeniørbranche ønsker flere kvinder ind på topniveau, og det samme gør bankerne og produktionsvirksomhederne. Glem det. Tag pengene fra rekrutteringsbestræbelserne og brug dem til noget nyttigt.

Den eneste chance for at få flere topkvalificerede kvinder ind er ved, at I udvider stabsafdelingerne for HR, kommunikation og jura. Her har kvinderne deres uddannelsesmæssige force, deres interesse.

Øgede stabe skaffer jer så ikke løsningen på manglende produktfornyelse, lav produktivitet og svigtende ordreindgang. Altså glem kvinderne. Skråt op med statistikkerne, der viser, at hvor det er lykkedes at få kvinder ind på direktionsniveau, giver det også plus på bundlinjen.



Danske kvinder gider hverken det helt centrale job som it-direktør eller direktørjobbet med bundlinjeansvar, og undtagelserne trækker sig ofte, når hovedet når op i de koldere luftlag. Derfor er det også høj humor, når der tales om den kø af danske kvinder, der har meldt sig som kvalificerede potentielle bestyrelsesmedlemmer.

Mangelvaren i bestyrelser er mange års erfaringer med bundlinjeansvar. Mangelvaren er også dybt kendskab til branchen og fornemmelse for den fremtid, der venter den. Mangelvaren er ikke kvinder, der har gjort karriere på stabsniveau (lige med undtagelse af den knivskarpe økonomidirektør). Mangelvaren er heller ikke kvinden, der var på vej, men som ømskindet trak sig tilbage til som selvstændig konsulent eller livsstilscoach.

Forgæves kampagne?

Ups. Hvilken politisk ukorrekt svada, der lige røg i tasterne. Tilmed fra et menneske, der har brugt nogle år til at få kvinder, erhvervsliv og forskerverdenen til at se fordelene ved at få flere kvinder ind i de ”hårde” fag. Et menneske, som stadig tror på, at de danske kvinders helt ekstreme fravalg af klassiske ingeniøruddannelser og it-ekspertfag har alvorlige konsekvenser for alle.

”Mit” projekt ”Nærmest lykkelig i nørdland” er for længst slut - bog, filmkonkurrence, YouTube-klip, Facebook-test med videre. Tak til alle de engagerede hoveder, der bidrog med kloge ord og dygtig produktion.

Det var måske spildte kræfter. Umiddelbart kan det sådan ud. Da universiteterne i juli 2010 meldte ud om optag, var kvindernes i forvejen sparsomme andel af studiepladserne på de klassiske ”hårde” fag faldet.

Kvinde kend din karriere

Men lad mig så erkende, at min politisk ukorrekte rablen er inspireret af den bedste strategiske og faktuelt baserede bog, jeg har læst om kvinder og karriere, men mine betragtninger er så helt uden bogens nuancerigdom og klogskab. Det gælder bogen ”Kvinde kend din karriere”, skrevet af headhunteren Inge Berneke, og den udkommer i denne uge.



Bogen forsøger at motivere kvinder til at overveje en alternativ kurs. Ikke blot mod ”The Pink Ghetto”, som hun kalder den. Ghettoen, som kvinder typisk uddanner sig til. Job uden bundlinjeansvar. Job i den offentlige sektor. Hendes bog er ædrueliggørende ovenpå den rus, som yngre veluddannede kvinder i disker op med i medierne i disse år. De hævder, at kvinder er blevet mere end ligestillede, at de har langt flere chancer end de stakkels mænd, der er blevet trådt for fode af betonfeminister, kvoter og Big Mother-systemet.

Overophedning

Disse verbale kvinder ses typisk i stabspositioner. Jeg ved ikke, om det var det overophedede jobmarked, der fik blokeret de verbale kvinders indsigt, eller om deres vinderfølelse skyldes, at de kun er nået dertil i karrieren, hvor man privilegeres af at være en kvik, køn kvinde.

Påstandene kommer jo ikke fra kvinder, der som iværksættere skaber mange nye danske arbejdspladser, ej heller fra dem med ansvar for, at landets største koncerner overlever konkurrencen fra lande, hvor betydningen af ret uddannelse står krystalklart.

Inge Berneke efterlyser kvinder, der tør bære et sådant ansvar og som uddanner sig dertil. Hun har selv en cand.scient.pol og en MBA fra Insead i baggagen foruden erfaring fra flere virksomheder. I dag arbejder hun for Egon Zehnder International, verdens største private rekrutteringsvirksomhed på højt niveau.



Bogen er på sin vis er en reaktion på hendes klienters suk efter velkvalificerede danske kvinder til topposter i direktion og bestyrelser. I de andre nordiske lande står det ikke så skralt til. Inge Berneke har forståelse for, at kvinderne foretrækker sidelinjerne i stedet for kampen. Jo højere man kommer, jo færre kvinder, jo mere skiller man sig ud, og jo mere skal gælder klassiske spilleregler. Konkurrencen er global, men forskellen man kan gøre, er ikke at kimse af.

Bogen skal nok få sine modstandere, men vend kikkerten. Størstedelen af de danske uddannelseskroner går til kvinder. De søger mod offentlige stillinger, medier og stabsfunktioner. Godt 40 procent af dem arbejder på deltid. Måske er det på tide at oprette kvoter, der privilegerer mændene overalt i uddannelsessystemet.